Fyret og dets omgivelser.	Arkitekt Aage V. Petersens tegning - opstalt og tværsnit klik = forstørrelse
	Position:   56°2.98 N /  08°6.22 Ø International Reg. Nr.: B 1868 Rækkevidde:  22 sømil i sigtbart vejr. har fungeret siden november 1906 Tårnhøjde: 38 m Lanternens højde over havet: 53 m Fyrets karakteristik: ét hvidt glimt hvert 5te sekund - men som en fejende bevægelse af 4 lysstråler.
	*    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *
	Et stort areal rundt om Lyngvig Fyr er fredet: Det er et klitlandskab med udstrakte hedeflader med lyng, rævling og blåbær. Langs nordsiden af det, som vi altid har kaldt Fyrvejen, har der op til slutningen af 1950erne været dyrkede marker, der nu er sprunget i græs og lave pilebuske.
		I huset neden for fyret arbejdede arkitekt Aage V. Petersen, der tegnede og opførte fyret af 300.000 mursten og uendeligt mange mandetimer. Stenene blev fragtet med færge fra Ringkøbing til den nyanlagte Nr. Lyngvig Havn og derfra videre til bygge-pladsen på lastvogne.    << I forgrunden ses arkitektens hytte. billedkilde: http://leuchtturm-welt.net/
	Lyngvig Havn blev senere et  udflugtsmål for Ringkøbings borgere, der løste billet til båden Sorte Louis. Man tog ind på  gæst-giveriet nær ved havnen og drog ud til Vesterhavet for at bade. Ingen kunne fare vild, for fyret kunne jo ses overalt. Hytten blev købt af Ingeborg Unmack i 1907  og ejes af Astrid Unmack Bjerregaard og Elisa Tetens Lund - og sidstnævntes efterkommere.                 Elisa Tetens Lund tegnede fyret 1982 >>
	Ved indkørslen til "Fyrvejen" ligger de to firelængede gårde: Marie Fjords Gård og Poulsens Gård der blev bygget omkr. 1860. Begge er fredede.  I de senere år er de overgået til nye ejere, der har sat dem i stand.  I Poulsens Gård boede Poul og Anders, der arbejdede ved Lyngvig Fyr.    Marie Fjords Gård var prydet af et navneskilt fra et spansk skib, der gik ned ud for Nr. Lyngvig: Antonio Pallas. Der er en  påmindelse om, hvorfor det var vigtigt at Nr. Lyngvig Fyr skulle bygges. Midt i dette fredede kulturlandskab står Nr. Lyngvig Fyr og rager op. Det modtager hvert år mellem 40.000 og 50.000 gæster. Det er ikke fredet. Det bør ske snarest.     Men Kulturarvsstyrelsen har tilsendt mig dette afslag:
	"Kulturarvsstyrelsen har besluttet ikke at rejse en sag om bygningsfredning. Begrundelsen herfor er, at Kulturarvsstyrelsen i 2001 gennemgik de danske fyranlæg med henblik pa vurdering af behovet for fredning af flere fyr end de eksisterende 10 fredede fyr. I den forbindelse bar Nr. Lyngvig Fyr været vurderet, men ikke foreslået fredet. I stedet blev Blåvandshuk Fyr fredet. Af fredningsbegrundelsen herfor fremgår, at Blåvandshuk Fyr er valgt som "et velbevaret eksempel på de store anduvningsfyr, der blev opført i årene omkring 1900. Anduvningsfyrene langs Vestkysten har gennem godt 100 år været meget synlige landkendingsmærker med stor betydning for skibsfarten. Endvidere er en stor del af det originale inventar, som skabe, riste, linseapparatet med urværk. " Kulturarvsstyrelsen finder på den baggrund ikke anledning til at rejse en fredningssag for Nr. Lyngvig Fyr.  læs hele dokumentet her
	En lille romantisk film viser fyrets landskab:  www.youtube.com Fyret er mål for talløse fotografers hedeture - et eksempel: photoshowoff.dk                                                  - og kuldeture:  vawra.deviantart.com
*    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *
Bevarelse af lanternen og dens lyskegler       Under den tyske besættelse af Danmark 1940 - 1945 var fyret sat under bevogtning og lanternen slukket.  Men bortset fra disse fem år sendte fyret sine fire lyskegler ud over hav, fjord og land nat efter nat i en fejende bevægelse.       Hvad kan der gøres, for at Lyngvig Fyr igen vil kunne give sine blink hvert 5te sekund? Hvide Sande Skibssmedie har det tekniske opsyn med fyret. Direktør Kristen Krogh, Hvide Sande Skibssmedie, mener at det vil kunne lade sig gøre ved at erstatte kviksølvkarret med et stort rulleleje. Der er mange arbejdstimer i det.     Maskiningeniør  Peter Indahl Jensen, der har erfaring med fyrskibe og arkitekt David Ploug mener, at kviksølvet kan udskiftes med olie - forudsat, at lanternen ophænges i en "galge", der kan minimere vægten, der hviler på olien. se Peter Indahls beregninger og forslag.       Et andet forslag opererer med et ophæng af lanternen i et hydraulisk system, der minimerer vægten på olien i det ringformede kar.    Hvad vil det koste? Hvor skaffes pengene fra?   *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *    *
siden er redigeret af Elias Ole Tetens Lund otel@mail.dk