Det er altid et problem når børn er født af en jødisk far og uden en jødisk
mor. Kun indenfor reformjødedommen vil et sådant barn blive accepteret som jøde. Dog vil mange rabbinere være særdeles positive overfor et konverteringsønske fra et barn med en jødisk far. Der foretages mig bekendt  ikke konverteringer her i landet. 
Vejen er altså at rejse til Israel og der
gennemgå et studium med efterfølgende konvertering hos en rabbiner med ret til at konvertere.

Jeg ville nok blot råde barnet til selv at sætte sig ind i jødedommen - ikke ved at lære ritualer og bønner udenad, men ved at søge indsigt i ideerne bag jødedommen, Gudsforståelsen og ikke mindst forståelsen af at høre til et folk og en religion både temporalt og spatialt .  Som det gjaldt for mig og sikkert også for dig var det en blanding af religiøse forestillinger og følelsen af at høre til der førte til Baal Tshuvah tanken...trangen til at vende hjem.... om ikke konkret zionistisk så i hvert fald åndeligt ... og dermed blive en del af det historiske åndelige Israel og dermed få en holistisk åndelig mening med livet.

For et sådant barn vil omgang med andre jøder og diskussion af jødedom og oplevelse af den særlige følelse af tilhør være vigtig.

Personlig ser jeg ingen forskel på om det er faderen eller moderen der er jøde,....David ha Melek var jo heller ikke jøde på mødrene side.

Forfatteren Amos Oz siger til diskussionen om hvem der er jøde: " Den der bevidst vælger jødedommen og vælger at blive del af folket og tage del i den særlige jødiske skæbne, velvidende hvor hårdt og farligt det kan være, er ægte jøde og langt mere jødisk af sind end den der blot er født til at være jøde og ikke har et valg". En interessant eksistensteologisk betragtning, som jeg selv deler. Glæder mig til vi ses igen.

Knud


Tshuvah  hebraisk   = vende om, besvare  

David ha Melek  kong David

Amos Oz   israelsk  forfatter  
                  
http://www.nytimes.com/books/97/10/26/home/oz.html