4. akt

 

	Det er nat. Ein og Stein ligger sødt slumrende - i deres sparkedragter og nathuer -  da de unge når frem til individlaboratoriet. De banker vildt på - og synger:
Eleverne:	Luk nu op, I bangebukse! Hængerøve! Splejsedukse! Hvis I ikke åbner porten, banker vi som lyn og torden! I, som bare lyder loven, følger mindste vink fra oven, skal nu vise, I ka' klone. Fløjten får en anden tone, hvis I ikke holder bøtte og beviser jeres nytte ved at klone os tilbage til de gode, gamle dage. Stå så op, I to dubletter,  magtens tro marionetter!
Ein: Stein: Ein: Stein: Ein: Stein:	Der er nogen, der banker! Ja, der er nogen, der banker! Gå hen og luk op! Gå hen og luk op! Okay da! Okay da!
	Begge videnskabsmænd går hen og lukker døren op. De unge stormer ind.
Maja:	Hvor er formlen?
Ein & Stein:	Hvaffor en formel?
Sille:	Afkloningsformlen!
Ein:	(rystende) Nå, den!
Stein:	(bævende) Nå, den!!
	De to videnskabsmænd finder en lille krøllet seddel, som de overrækker Sille, der glatter den ud  og læser:
Sille: Jonas: Tom: Maja:	"Hjernen i vertikal stilling"! Hvad betyder det? Det betyder man skal sidde pænt! Vi skal selvfølgelig løfte hjernen, så den står op!  Prøv!
	Alle tager fat i hjernen og rejser den op. Den viser sig så at blive et stort, rødt hjerte - med to  "døre" i.
Sille: Maja: Jonas: Maja: Tom:	Nå, så var det altså det, hun mente, damen på toilettet! Naturellement! Står der mere på sedlen? (der skæver over ryggen på pigerne) "Ellers samme procedure" står der. Så er det bare igennem folkens! Hov, lad os lige se, om den virker. (Han tager fat i Ein / Stein og trækker dem  gennem hjertet. De kommer ud som to taknemlige, forskellige individer.)
Ein :	Ansat på en livskontrakt var vi fanger hele livet. Gjorde, hvad der blev os sagt og tog alle bud for givet. I har bragt mig livsessensen. Jeg er helt mig selv - mit navn er - Jensen!
Stein :	Ud af dette fangehul har vi aldrig måttet komme. Vi var bare nix og nul - nu er tugthustiden omme. I har bragt mig livssubstansen. Jeg er helt mig selv: Mit navn er - Hansen!
	De unge klapper og flokkes nu om hjertet for at gå igennem det. Da alle er kommet igennem, ser flokken ud som i skolen i 1. billede.
Sille:	Jeg er overfyldt af lykke, alt er overfedt - totalt! Verden ligger skøn og åben, jeg ser roser overalt!
Jonas:	Der var noget, jeg forsømte, og jeg ved, jeg var i nød. Sille, jeg er vendt tilbage, nu lidt mindre hjertedød.
Sille,Maja, Jonas,Tom:	Vi har sagt farvel til en smerte. Vi elsker igen, for vi genfandt en ven, forløst af det blodrøde hjerte
Maja:	Og jeg tro´de lykken borte, men nu er den her igen. Verden den er fuld af glæde, jeg kan også elske den.
Tom:	Jeg er ikke stolt af tiden, da jeg var så hjertetom. Jeg vil spinde som en hankat, hver gang Maja råber:"Kom!"
Sille,Maja, Jonas,Tom:	Vi har sagt farvel til en smerte. Vi elsker igen, for vi genfandt en ven, forløst af det blodrøde hjerte
Alle :	Nu har vi vundet, vore trængsler er forbi. Vi kan atter trække vejret, glade, frie. Vores liv tog de af dage,  vi har fået det tilbage. Ja, vi har vundet, vore trængsler er forbi.
Jonas :	Et mareridt er til ende, den onde drøm er forbi.
Sille :	Det giver uanede kræfter at kæmpe for en, man kan li'.
Alle :	og vi vil leve, ikke kun i sus og dus vi vil gerne stå i storm og brændingsbrus Vi vil græde, vi vil grine. Vi vil tie, vi vil hvine. og vi vil leve, ikke kun i sus og dus
Tom	At elske er selve livet, det er som at fødes igen.
Maja :	Og livet er sprængfyldt af mening, når man atter finder sin ven.
Alle  :	Nu vil vi kæmpe mod Den Store Kommissær  - den kamp bli'r lang, men hele sliddet værd. Vi vil kæmpe for vor frihed, for forskellighed og lighed! Ja, vi vil kæmpe mod Den Store Kommissær.
De 4 unge :	Vi må ikke miste troen. Vi må holde af og fast. Hjerter skal stå last og brast. Ellers bli'r det hele - KLON!
	Sidste vers gentages af hele forsamlingen. (Closetta har stadigvæk sit underfundige smil!)

 

                                             

TÆPPE