Kafka: Foran Loven .. en kæde af essays af  Elias Ole Tetens Lund

Tredje Kreds: Tekst og kontekst

 Den korte fortælling 'Foran Loven' blev offentliggjort september 1915 i Selbstwehr . Det var et tidsskrift der blev udgivet af prager-kredsen omkring Kafka: Max Brod, Felix Weltsch og Hugo Bergman. Kafka skrev for disse nære venner som sit første publikum; det var dem han læste højt for, når han ville afprøve sine fortællinger. Og han skrev for de veluddannede, assimilerede jøder i Prag, der ønskede at vriste sig løs af ghetto-mentaliteten. Det får en betydning for min videre fortolkning af fortællingen. Det er vigtigt at fastholde, at Foran Loven må forstås som en selvstændig fortælling. Men Kafka brugte den i en ny sammenhæng, hvor den fik nye betydninger, da han lagde den i munden på en gejstlig, der opfattede den som en fortekst til en anden tekst, altså: Foran Loven.

Romanen Processen danner ramme om fortællingen 'Foran loven'.  Læses fortællingen som en selvstændig tekst giver det visse muligheder for tolkning - men læses den som en del af romanen, ændres fortegnene og dermed tolkningsmulighederne, den bliver mere forvirrende. Taget for sig kan den læses "indenfor murene" - jødiske fortolkere har læst den som en jødisk legende - kristne som en kristen legende - og eksistentialister har lagt deres livssyn ned over den.  Jeg vil forsøge at sætte fortællingen i sammenhæng med Kafkas hele opfattelse af jøderne som tilfangetagne og marginaliserede i et uhjemligt Europa. Den nye kontekst gør fortællingen til et lærestykke i hvordan romanens Josef K. gennemgår en proces, hvor hans personlige identitet drages i tvivl. Han bliver bærer af en skyld, som han ikke véd med sig selv, at den har han selv skyld i. 
   Den gejstlige belæring i domkirken fremkalder særlige historiske konnotationer hos mig som læser. Overalt i Europa i tiden efter de borgerlige nationale revolutioner måtte jøder vælge mellem at foretage en social opstigning gennem uddannelse  - eller at holde sig til den jødiske tradition og kultur. Det var ikke blot et spørgsmål om at holde tro og viden adskilt, men også om at holde to traditionelle fortællinger adskilt: den klassiske dannelse med den romersk-græske kulturarv i en mærkelig alliance med den kristne grundfortælling kunne ikke forenes med den jødiske traditionelle fortælling.  Øst er øst og vest er vest, og de vil aldrig kunne mødes. Det er jo en gammel lærdom, som det koster hårdt at modsige. Modsætningen kom til syne i mange jøders valg af åndelig hovedstad; de valgte Rom frem for Jerusalem. Sigmund Freud er et eksempel i den såkaldte påskedrøm, som jeg behandler i den Niende Kreds om Kafka og Europa. For mange jøder var konsekvensen af det valg, at de konverterede til kristendommen.
   Josef K. er subjekt i processen. Han underkastede sig anklagen, som han ikke kendte grænserne for, og han vendte den mod sig selv. Kafka veksler mellem en ekstrem realistisk beskrivelse af dagligdags småtskårne begivenheder i kontorverdenen og på pensionatet og en "kafkask" skildring af rettens kontorer og retsforhørene. Mødet i domkirken mellem Josef K. og den gejstlige udvikler sig til en usikkerhedens mareridt. Ind i mellem veksler Kafka til satire.



   Kafkas originaltekst opdelt i tre dele
   med markeringer og henvisninger:

   Der Prozess: Neuntes Kapitel: Im Dom