Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

 Selbstwehr - Selv-Emancipation

    Kafka offentliggjorde første gang fortællingen Foran Loven i tidsskriftet Selbstwehr september 1914. Det blev udgivet af zionist-bevægelsen i Prag (1907-1938) (Carsten Schmidt, 2010 s. 138 ff.)
    Jeg har i denne serie af essays
sat fokus på Kafkas jødiske baggrund. Ved nærlæsning af en række passager i  romanen 'Processen' og i den selvstændige fortælling 'Foran Loven' har jeg indset, at Kafka ikke skrev fortællingen med jøder som hovedpersoner, men for et jødisk publikum. Kafka forholdt sig til problemer i den jødiske verden, men gjorde disse almene. Lige som mange af sine samtidige ville Kafka ud af ghettoen - flere årtier efter at  ghettoen af i Prag var blevet revet ned. Tidsskriftets allerførste artikel i martsnummeret1907 erklærede:
         Selbstwehr! Ein stolzer Titel und mehr als ein Titel: Ein Protest und ein Programm.
         Ein Protest, eine Kriegserklärung gegen alle Morsche, Halbe, Faule im Judentume
         und eine kräftige, vernehmliche Bejahung der jungen, selbstbewussten, keimenden
         Kräfte und Bestrebungen im jüdischen Volke (Carsten Schmidt, 2010, s. 139)

Programerklæringen kritiserede den ghettomentalitet, som jøder bar med sig overalt. Inspirationen kom fra Theodor Herzl, grundlæggeren af zionismen. Den første Verdenskrig og det østrig-ungarske dobbeltmonarkis sammenbrud åbnede for tjekkisk og tysk nationalisme i Prag og i hælene på dem fulgte antisemitismen, der blev skruet op i tempo i kølvandet på sammenbruddet de følgende årtier. Antisemitismen nåede sin kulmination med de nazistiske racelove og udryddelsen af de europæiske jøder. Kafkas søstre Ella, Valli og Ottla omkom i  nazistiske kz-lejre.
   Kafka skrev bidrag til tidsskriftet 'Selbstwehr', og han var knyttet til Felix Weltsch og Max Brod i meget nære venskaber. De var tilhængere af den zionistiske ide om at Europas jøder måtte skabe sig en ny fremtid i den daværende tyrkiske provins Palæstina. Kafka var tillige stærkt inspireret af det yiddishe teater fra Østeuropa og af den chassidiske folkelige opfattelse af, hvad det ville sige at leve som jøde. Han var samtidig et moderne menneske og havde accepteret præmisserne for at tage del i det moderne samfund: uddannelse, pligt, flid og faglighed. Men han var splittet imellem det moderne liv og den jødiske kultur og han var splittet imellem "at leve og at skrive" (Klaus Wagenbach, billeder, 2009, s. 195 ff.)
   Følte han, at han som en veluddannet, moderne person var bedre i stand til at tage skæbnen i sin egen hånd end de mennesker fra hans eget folk, der brød op og flygtede vestpå og mødte uforståenhed og foragt fra de assimilerede jøder? Han lader problemet udspilles i fortællingen 'Foran Loven'. Dørvogteren er afvisende og den nyankomne mand er ikke klar over, hvordan han kan bryde igennem forhindringerne. Hvorfor bruger Kafka det næsten neutrale ord "loven", når det vel dækker over meget mere? 
   Den allegoriske mening med loven understreger han med vendingen, at "et lysskær (..) uudslukkeligt bryder frem gennem lovens dør."  
I stedet for at gøre Loven til noget med faste regler,  giver han plads for tvivlen.