Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

 Umuligheden af sjælelighed og frigørelse

  Det daglige sprog slipper op i fortællingen Foran Loven. Nægtelse af videre samtale markeres med en definitiv lukning af en vej frem. Og så oven i dette kommer dødsstødet: "Der er ingen andre end dig, der kunne få adgang her, thi denne indgang var kun bestemt for dig. Nu går jeg hen og lukker den." Det er en replik, der ligger uden for erfaringen. Ingen levende person kunne komme tilbage og fortælle at han er blevet afvist på denne måde.

    Dette netsite "Kafka: Foran Loven -  en hypertekst" rummer en hel del stof om jødiske symboler. Men kunne Kafka udtrykke sig med de religiøse ord og begreber ?   I Brev til Faderen har har forklaret, hvorfor det faldt ham så svært.
Det var pinefuldt for ham at hengive sig til faderens udvendige religiøse praksis.   

    Går jeg uden om Kafkas egen forklaring, må jeg pege på det pres jødedommen var udsat for fra den ikke-jødiske omverden. Det var en sårbarhed at jødedommen  kunne opfattes som "
udvendig" og optaget af ritualer. Kristne teologer var ikke bange for at påstå, at jødedommen var stivnet i en lovreligion. Det hjalp ikke, at mange jøder selv oplevede en kamp om de ydre ritualer helt ind i familierne. Hvor var der plads for den åndelighed, som tilsyneladende var at finde i Kirken? Nogle valgte da at tage flugten over i kristendommen. Men det er netop med dette udgangspunkt, at Lévinas forsvarer jødedommen med  bekymringen og ansvaret for det andet menneske.
   
 Kafka kendte til hudløshed faderens ufølsomhed og manglende interesse og lyst til at vedkende sig jødisk kultur, f. eks det  jiddishe teater . Kafka måtte reagere på modsat rettede krav: Den ikke-jødiske omverdens anvendelse af "sjælelighed" og  hans egen verdens møde med moderniteten. Vejen lå åben for uddannelse og  akademisk eller merkantil karriere. Omverdenen var ikke bare åben og generøs. Antisemitismen var en stærkt tilstedeværende realitet.