Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Den skjulte Gud

Flere steder i fragmentet Statsadvokat kredser Kafka omkring sit forhold til religionen. Hvad skal han tro, og hvad skal han stille op med autoriteten, der så let lader sig korrumpere, når den er lagt i menneskers hænder. Det letteste er at knytte sig til den stærkeste personlighed, som bliver som en gud og beskytter. Men deri ligger jo en alvorlig begrænsning af friheden.  Kafka lader Josef K. knytte sig tæt til Hasterer - de to indgår i en pagt - sådan ser det ud i andres øjne - men hvor sikker er Josef K. når det kommer til stykket? "De omgikkes hinanden som om de fra de tidligste tider havde hørt sammen". Hasterer var lige så anset som frygtet. (s. 252) Derfor henvendte han han sig også altid til de unge herrer under ét ved den nederste bordende, som endnu dårligt nok havde nogen rang overhovedet, - som om de ikke var enkeltpersoner, men blot en sammenpresset klump. Men lige netop disse herrer viste ham den største ærbødighed.." ( s.253)  Der er ikke tvivl i mit sind om, at Kafka i denne fortælling associerer til den bibelske fortælling om israelitternes pagt med Gud på Sinaj bjerg. Men det er jo ikke et særligt venligt portræt af Gud, når han truer folket til at  modtage loven.

Med lidt føling for Kafkas problemer med religionen kan fragmentet om statsadvokaten tolkes som en legende, en midrash om det jødiske folks forhold til Gud. De gudfrygtiges handlinger var i Josef K.s øjne som en flugt fra friheden, de optrådte som "en sammenpresset klump". Det er ikke udtryk for en fuldstændig forkastelse af religionen fra Kafkas side. Det er en fuldt legitim jødisk måde at spørge om karakteren af pagts-forholdet. Jødedommen i Europa var på Kafkas tid dybt inde i en reformproces; selv de ortodokse var passeret gennem en reform efter den franske revolution og dens omformning af hele Europas måde at tænke på.  Kafkas skrift er set på den måde udtryk for en digterisk undersøgelse af et moderne jødisk menneskes religiøse forståelse. Hans store personlige problem er opgøret med faren. Der er næsten intet dogmatisk i jødedommen, men der er love og regler, og pligten til at ære forældrene hører til de vigtigste. Det gav Kafka svare problemer. Jo mere faren optræder som en ufejlbarlig og utilnærmelig skikkelse, jo mere fik Kafka afsmag for dennes religiøse praksis. Men han havde svært ved at finde en bedre vej til sin egen udfrielse end at skrive.

I romanen Processen forsvinder statsadvokat Hasterer, når Josef K. har allermest brug for ham. Hvorfor hjælper hans stærke ven ham ikke?  Et lag af betydning skjuler sig måske i ordet Hasterer. Det drejer sig om hvad der vil ske med Guds ansigt når folket begår synd. Ordet på hebraisk fordobles for at give et særligt stærkt udtryk: HASTER ASTIR PANAI. Guds ansigt skjules fuldstændigt. Kafka kan have arbejdet med dette ord og gradbøjet det på tysk som ordet 'dunkel' bliver til 'dunkler'. Det handler om en central tanke i jødedommen. Hvor er Gud i den situation, hvor folket udsættes for lidelser? Torah'en forklarer det med ordene: 'HASTER ASTIR PANAI  AL KOL HA-RA'. Gud skjuler sit ansigt fuldstændigt (...) overfor alt det onde. (5. Mosebog 31:18)  Kafka må derfor lade Josef K. spørge, hvordan han har forbrudt sig? Men der er ingen, der kan give ham svar på hans spørgsmål.