Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Retfærdighed
Retfærdighed - er det et produkt af retfærdige handlinger? Er det snarere en mentalitet i folket? I jødisk litteratur fra Torah'en og fremad er retfærdighed noget der er nødvendig for samfundets helliggørelse. Dommeren må ikke dømme den rige strengere eller den fattige mildere.
skitse 1 -------------------
Inde bag dørvogteren - i slottet - var der sket en ødelæggende forandring: De der skulle dømme retfærdigt havde mistet interessen for retfærdigheden, og de kom aldrig rundt og sikrede sig, at vogterne handlede retfærdigt. Slottet var blevet sig selv nok, og manden udenfor var ikke i stand til at råbe slottet op og i sin ukyndighed og manglende tro var han ikke bevidst om, at der skulle være retfærdige dommere længere inde i slottet. Porten ind til loven er et billede på helliggørelse, men det er en forvrængning af den klassiske jødiske forestilling som formuleredes af filosoffen Maimonides. Lå der måske en løsning i, at manden fra landet skulle trænge igennem med en vældig jiddish - d.v.s. folkelig - vækkelse, som skulle erstatte eksperterne ?
Kafka udviklede sin historie Foran Loven i en periode i samfundenes historie, hvor populismen voksede sig stærk. Et af motiverne i populismen var mistilliden mellem landet og byen, mellem "folket" og metropolens elite. I dag tænker vi på social retfærdighed og menneskerettigheder, når vi taler om retfærdighed.
Retspersonalets interesse for egne forfængelige drømme og ambitioner viser Kafka frem i et satirisk kapitel i "Processen", hvor Josef K. besøger en portrætmaler, der er fast ansat ved retten.