Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Kafkas forhold til det archaiske

  Jeg har påstået, at Moore og Kafka har det archaiske til fælles.  Det må nok forklares og forsvares, for jeg er sikker på, at jeg vil møde kritik fra eksperter på området. Kafka skriver hyperrealistisk - hvordan kan det forliges med det archaiske? Moore afæsker formerne deres levende hemmeligheder ved at bearbejde det realistiske indtryk i retning af en informel kubisme. Kafka tildækker det underliggende fortabte liv med de præcise detaljers overflade.  Moore lader  ubærligheden ved krigens ofre forvandles og omformes til menneskelig askese og kontemplation over historiens uendelige gentagne ofre af mennesker. Kafka lader ubegribeligheden af den enkeltes skæbne fortælles, så den fremstår som lysende klar urimelighed, som oplæg til protest mod den Evige, der prises for sin medfølelse og retfærdighed.
    Jens Adolf Jerichau er en dansk kunstner, der har udtrykt sig i archaisk form i maleriet Haecuba. Han har forholdt sig til det heroiske i legenden - men har vendt synsvinklen modsat i retning af det uheroiske i sin egen tid. I fortvivlelse over sit private liv og måske over verdenskrigen søgte han efter værdier, der var stik modsat rettede i forhold til den voldsomme nationalisme og militarisme. Der var intet heroisk ved maskingeværild og krigsgas. Kafka siger tilsyneladende ikke noget om disse emner, men forholder sig til heroismen på en meget nedtonet måde.
   Den ordknaphed, der stilistisk er bærende for parabelen, den bibelske fortælling, er iøjnefaldende når det handler om Foran Loven - men når den udsættes for diskussionen mellem Josef K og præsten i domkirken, fratages den sin mystik, og det protesterer Josef K imod (Achtung vor der Schrift).  Den tekst, jeg nu er i færd med at skrive, ødelægger også fortællingens ordknaphed. Men jeg er i gang med en kontemplation over teksten, som fører mig omkring i et større landskab.
 
  De bibelske tekster, f. eks Deboras Sang, er blevet sammenlignet med de oldgræske digte, som er blevet dyrket i vesten som archaiske par exellence.