Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Genstandsløs samvittighed
Det politiske menneske siger, at "vi kan ikke leve med" dette og hint, f.eks. overtrædelserne af menneskerettighederne i krigene rundt om i verden, men han lever dog videre og lader sig fange af retorikken ved det faktum, at ordet "leve med" har mistet sin egentlige betydning. Den "genstandsløse samvittighed" bliver destruktiv for mennesket som samfundsindivid. Der kan være en fare for at udviklingen af det politiske system går i retning af en formalisering af demokratiet. Væsentlige beslutninger unddrages den offentlige debat og bliver til i en proces med deltagelse af de interesserede organisationer og institutioner. Samfundsborgerne føler sig magtesløse, og oplevelsen af medindflydelse svækkes. Folk vil derfor opfatte den politiske beslutningsproces som noget fjernt fra dem selv både geografisk og mentalt. Sådan vil det opleves af personer, der mener at den direkte form for demokrati bør være løsningen.
En rationalistisk følge af magtesløsheden kunne være at man dygtiggør sig for at skaffe sig en fornemmelse af at kunne magte mere, og at man sætter sin energi ind der, hvor man har personlig interesse for en sag eller to. Men man mister tilliden til, at det kan lade sig gøre at få indflydelse udenfor disse afgrænsede sager. De der skal udøve den politiske magt er derimod henvist til før eller siden at skaffe sig en folkelig tilslutning. Derfor er kommunikationen så uhyre vigtig som et middel , men samværet er skabt af hensyn til det mål, der er sat - at udøve magten.