Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

6.  Skuffelse over
dørvogteren

 

Sådanne vanskeligheder har manden fra landet ikke ventet; loven må dog til enhver tid være tilgængelig for alle, tænker han, men da han nu ser nærmere på den pelsklædte dørvogter, hans store spidse næse, det lange tynde sorte tatarskæg, beslutter han sig alligevel til at vente, indtil han får indgangstilladelsen.

 

 Manden fra Landet  bliver lammet af vanskelighederne. Han troede, at det var muligt for enhver at få adgang til Loven. Havde han været politisk skolet ville han tale om de borgerlige rettigheder, magtens tredeling og menneskerettighederne. Kafkas interesse er magtens virkninger - ikke dens institutionelle løsninger. Politiske begreber ligger uden for hans verden; for det der danner politikkens provokation er til stede, men usynliggjort. Manden kan ikke overvinde frygten og er ikke fantasifuld eller nysgerrig nok til at udfordre magten.
Paul Klee: Den ramte by / Betroffener Ort. 1922.
Dørvogteren ser ud som den nære autoritet, dvs den virkelige magt, som man må lære at behage og leve med. Manden er vokset op i en verden med vilkårlig magtudøvelse og feudalherrens retshåndhævelse. Kafkas gnostiske ide: den nære skabergud, der er ondsindet, og som menneskene må lære at behage og venliggøre med bønner - og en  uendelig fjern Gud, der er uden for rækkevidde af menneskenes bønner.

    En rest af autonomi var gået i opløsning, der engang for længe siden var knyttet til det jødiske lokalsamfund - kehilah'en. Men drømmen om  en mystisk adgang til loven, der blev profeteret af Esajas med forestillinger om Himmeltronen og stridsvognen,  var levende.
   Mystikkens dørvogtere var engle. Men her er dørvogteren meget lidt himmelsk:
 Manden studerer dørvogteren så intenst, at  det bliver dennes skikkelse, der tårner sig op som forhindringen i sig selv: pelsfrakken, den store spidse næse og det lange tynde sorte tartarskæg. Manden havde større forventninger til dørvogteren og skuffes.
   Loven skulle dog være tilgængelig for alle. Men hvordan skulle han kunne få ret overfor autoriteterne, samfundets vogtere ?  Han var blevet invaderet af en fremmed tanke om hin enkeltes frelse. Han blev skuffet over hvad han mødte.