Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Stedfortræderens snigløb
Direktørens stedfortræder snigløber Josef K., da han må forlade banken for at tage hen til kunstmaleren Titorelli. K. er stærkt presset p.gr.a. meget arbejde i banken oven i processen mod ham.
s. 149-50 udvikles et tæt replikskifte mellem tre ventende personer, der vil tale med K. Han tager overfrakke på og er på vej ud, men så kommer direktørens stedfortræder og blander sig.
Tænk om det er den samme symbolik som i Slottet. Så i dette tilfælde er banken "himlen" og stedfortræderen for direktøren er ...
Kafka skriver: "Som direktørens stedfortræder dog forstod at sætte sig på alt det, som K. nu nødtvungent måtte give fra sig! Men gav K. ikke mere fra sig end strengt nødvendigt? Mens han med ubestemte og - det måtte han indrømme for sig selv - meget beskedne forhåbninger rendte hen til en ukendt maler, led hans anseelse her ubodelig skade....
fortsættelsen af teksten leder hen på en konfrontation mellem K. og stedfortræderen, hvis ansigt - med "meget stramme rynker ikke syntes at være tegn på alder, men på kraft" (s. 150) - det minder om en person i romanen Slottet: Sortini.
Isak Winkel-Holm skriver: I Kafkas romanskitse Slottet fortæller Olga om den diskrete, men for romanhandlingen væsentlige embedsmand Sortini: "Sortini var, som det svarer til hans karakter, helt i baggrunden. Det er en lille skrøbelig eftertænksom herre, noget der var påfaldende for alle der overhovedet lagde mærke til ham, var den måde panden hos ham lagde sig i rynker på, alle rynker – og der var en mængde, selv om han sikkert ikke er over fyrre – trak sig nemlig ligefrem vifteagtigt ned over panden til næseroden, jeg har aldrig set noget lignende" (Kafka Slottet 2001: 191)