Efter år 70 bliver Safed judaisk center sammen med Tiberias
Bar Kochba-opstanden 135
Rabbi Shimon Bar-Yochai: mystiker. Forfatter til kabbalistiske tekster
Payen af Haifa kan ikke klare genopbygningen.
Korsfarergarnison i Safed leverer tropper til kampen mod Saladin. Byen havde ikke tropper nok til både felthær og borgbesætning. Safeds garnison kæmper sammen med Tiberias og Belvoir mod Saladin ved Hattins Horn 1187, men korsfarerhæren lider et afgørende nederlag.
Fordrevne spanske jøder[sephardim] grundlægger en koloni i Safed og viderefører den spanske guldalder dér (ladino sprog).
Kabbalah mystikerne
Rabbinerskoler.
Første trykpresse udenfor Europa 1563.
Josef Karo (1488 - 1575) skriver: Shulchan Aruch (Det dækkede bord) som en fuld samling af jødiske leveregler.
Isaac Luria, יִצְחַק לוּרְיָא Ha Ari (løven) (1537- 1572) skriver Zohar (udkommer først 1597). Zohar Chadash ( den nye Zohar) er kabbalismens og den jødiske mystiks hovedværk.
Salomo Alkabez skriver Lecha Dodi, sabbathshymnen hvor hviledagen personificeres ved en dronning der hyldes af folket.
Mange synagoger bygges
i byen i denne tid
(Litteratur: Weinholt s. 185; 218;220)
1800-tallet epidemier reducerer befolkningen
1837 et jordskælv ødelægger store dele af byen. Mange
borgere flytter til andre byer, flest til Jerusalem.
Den reducerede by: Arabiske kvarterer i syd og øst;
jødiske kvarterer i nord og nordvest. Sefardiske/spanske jøder
i et kvarter, azkenasiske/østeuropæiske jøder i et
andet. Østeuropæiske chasider på bølgelængde
med mystikerne
foto fra Caro-synagogen i Safed i: Josephine Bacon and Martin Gilbert: The illustrated Atlas of Jewish Civilization.London 1990
Marc Chagall: Synagogen i Safed, 1931
Tzfat Gallery of Mystical Art
Safeds befolkning
ca. 20.000 (1995)
Administrativt centrum.
Hospital for hele Galilæa
Weinholt: Jødedommen - en udfordring. s. 37; 184 - 186; 218 - 220.
Chagall maleri af Synagogen i Safed i: Moderna Museet's katalog s. 105
Ovid C. Jacob & Mira Zussman