Historien -  fortællingen - myten
Billedkunstnere skaber visuelle udtryk. Deres produkter indeholder ikke altid en historiefortælling i traditionel forstand, men på en eller anden måde udtrykker de noget om vilkårene for at være menneske i en ordnet eller i en kaotisk verden.

Den enkelte modtager indtryk fra omverdenen, fortolker dem og udtrykker sig ved at skabe sproglige, kropslige, visuelle og materielle ytringer eller objekter, som får en egen eksistens.
I fortællingens univers er mennesket  subjekt i sin egen historie.

Den enkelte har nogle grundlæggende behov: behov for orden, behov for tilknytning til andre, behov for sikkerhed , tryghed og kærlighed; men også behovet for at kunne skabe  (Erich Fromm, 1956)

Fortælling er en udadvendt beskæftigelse, hvor den enkelte kan sætte sine interesser ind i et sammenhængende billede.

Historien handler  om fællesskab - på en eller anden måde. Fortællingen kan  også være andres fortællinger om et menneske. Ved forenkling og forklaring  skabes en myte om personen.

Kommunikation som teknik kan udrette meget; men den kan ikke styre menneskers dannelse af forestillinger, billeder og myter.

Et eksempel på en myte er fortællingen om Ikaros.

Vi har en gammel talemåde  "højt at flyve - dybt at falde"  som er knyttet til Ikarosmyten. Den
rummer en skeptisk holdning overfor de lidt for højtflyvende teoriers bærekraft. Den siger: Se,
hvad der sker når man er urealistisk og lidt for dristig. Den sunde fornuft er alternativet. Man
bør blive ved jorden. Der er utallige talemåder i sprogene, der handler om dette tema.
Det er en allegori, d.v.s. en billedlig forklaring.

Se - konsekvensen af at udtrække en "litterær" betydning af billedet kan blive, at det kun er den
litterære historie, der huskes. Men billedets værdi ligger netop i, at det kan give anledning til
kontemplation (fordybelse og eftertanke) og ny iagttagelse af flere betydningsgivende lag.
Også de lag som handler om det strukturelt formmæssige.

  Myten om Ikaros' fald



 

 

otel@