Om ubestemtheden ; monogrammet

Det fravær som avantgardisterne kæmpede med, omtolker Lyotard som en ubestemthed. Dette er et positivt begreb, da det afføder reflexion og muliggør mangfoldige fortolkninger. Ubestemthed er dette, at der ikke gives et bestemt navn på et fænomen. Lyotard bruger maleriet som objekt for en analyse af menneskets erkendelsespraksis, hvorfor han netop i maleriet søger efter sådanne ubestemtheder. De kommer til udtryk ved det han kalder "monogrammer". Monogrammer er sætninger som ikke er sproglige sætninger, men følelsesætninger. De formidler en ikke-artikulerbar følelse. Også det han kalder for en "affekt".

"Affekt-sætningen er et signal, og det er tautologisk, selvhenvisende, aisthèsis, Empfindung, følen; på en og samme gang er den en affektiv tilstand (lyst eller ulyst) og tegnet på denne tilstand.".

Monogrammet eller affekt-sætningen er en "intensitet", et lager af narrativ energi. Monogrammer er "fabuleringsmødre", da de giver anledning til en ubestemthed af mening. Opfattelsen af affekt-sætningen er en privat sag, hvorfor den betydningsdannelse monogrammet giver anledning til også er det. Som lager af narrativ energi giver monogrammet mulighed for dannelsen af "små fortællinger", små lokale sandheder. Monogrammet er en ustabilitet, det er både form og tomhed på en gang. Det både er og ikke er. Det som både er og ikke er i monogrammet er "begivenheden"

citeret fra Henrik Schouborg Kristensen: Den håbløse kritik ?