Struktur  Hvordan er billedet  bygget op?

Beskæftigelsen med dette spørgsmål er i perioder blevet mistænkeliggjort med beskyldninger
om "formalisme", og at kunsten kun er til for sin egen skyld. Men strukturer er fællesskabsstiftende. De skaber fælles referencer, fælles reaktioner.
Farverne og formerne skaber betydninger. 
FORM er den egenskab, vi tillægger et flademønster for at give det mening.
For at komme ind på livet af det europæiske maleris tradition giver det mening at skaffe sig viden om farvelæren og kompositionslæren. og om de formstyrende principper: Naturalisme, idealisme, ekspressionisme, dekorativisme.

Der er andre måder at gestalte billeder på: det kan være måder, der erklæres for at være i konflikt med alle traditioner. F. eks. forsøgte DADA-bevægelsen  at gøre oprør mod den etablerede kunstverden.
(Elendighedens katedral)

Historie:
 
at fortælle historien - mytologien - om fællesskab - om fremmedhed.
at forstå billedets samfundsmæssige rolle.

Eksistens

Billede føjes til billede i optegningen af eksistensen.  
Historiesyn, mennesket træder i forbindelse med det, det møder.
Fortolkning af et værk afspejler værket, men også beskueren - der skaber sine egne forventninger og forestillinger.
I det 20.årh drejer det sig om genkendelse versus fremmedgørelse.
Den rigtige kunst bliver ved...og ved... Værket indløses aldrig, forståelsen hører op uden at værket er indløst, derfor kan vi blive ved at fortolke.
Erkendelsesmæssigt kan vi se, at ting  kan eksistere uden at være forklaret fuldt ud.
Vi må finde os i at være i det samme rum som kunsten og "de andre"  uden helt at kunne fortolke dem fuldstændigt. (inspiration fra Poul Erik Tøjner)