Komposition -

Mikael Kvium: Selvportræt 1985

 www.horsenskunstmuseum.dk/552.htm

Parafraser over Kviums selvportræt
udført af 3 Bk på Svendborg Gymnasium 2004-05

  

Sammenligning med andre billeder

J.F.Willumsen: Imperia 1915

www.dmol.dk/

 
 
     

Kompositionen i Kviums billede er mere stram ved nærmere eftersyn: Bemærk de lodrette  linjer og diagonalen, der rammer højre rammekant i et punkt, hvorfra en vandret linje skærer skyggens isse og Kviums opsmøgede ærmer. Bemærk også de bølgende linjer, der foldes vifteformet ud over billedets flade.
Jeg vil lige advare: De indtegnede lodrette og vandrette linjer på Kviums billede er IKKE ordnet efter det gyldne snit. Det er muligt at inddele billedet i to kvadrater der griber ind over hinanden, her tegnet op med gult og turkis. Det er interessant, at den spændte skikkelse ved vinduet befinder sig i midten af det turkismærkede kvadrat - men samtidig trukket ud af det andet kvadrat - vendende ryggen til rummet med de bølgende linjer og den uhyggelige skygge.
 

  
Willumsens billede er uroligt, bølgende.
De tre personer er sammen i et fællesskab om oplæsningen, en venskabets gave. Willumsen sidder trukket tilbage i rummet. Digterne Helge Rode (t.v.) og Sophus Claussen (t.h.) Willumsen er vidne til de to venners læsen og lytten.
Kvium er alene i rummet med sin skygge.

Farvemæssigt har de to billeder et vist slægtsskab:
grønne og røde farver.
Penselstrøgene er derimod meget forskellige:
Willumsens billede er ekspressionistisk uroligt.
Kviums er næsten sagligt i penselføringen.		  

               
På Willumsens billede er de to lodrette linjer placeret i det gyldne snit. Den ene er styrende for en hel vifte af skrånende linjer, som "tilhugger" Sophus Claussens struttende korpus.  Derimod er det tydeligt, at den Gs-mærkede lodrette linje til venstre IKKE har nogen vigtig funktion.Her har Willumsen benyttet et andet kompositionsprincip: Den lodrette linje der der er markeret med gul og turkis danner skillelinjen mellem et kvadrat (markeret med gult) og en overskydende del af billedet: den del, hvor Helge Rode er afbildet som en tilbagelænet og meditativ skikkelse. Den røde skrånende linje fra højre op mod venstre i billedets øverste halvdel binder den læsende digters venstre underarm sammen med den lyttende Helge Rodes  arm og hånd, der hviler mod den højre skulder. Det er en  kompositionslinje, der understrege handlingen og forskellen mellem den aktive og udadvendte Claussen og den indadvendte Rode.
 

 

 

Vilhelm Hammershøi:
Fem portrætter, 1901
gengivet i Billedkunst.Ismer i dansk kunst efter 1870 s. 60.
De fem tavse mænd er samlet om et langbord med en hvid dug, der får det til at ligne en højtidelig ceremoni omkring en ligkiste. Der står to høje stearinlys på bordet. Kompositionen er stærkt markeret af disse lodrette linjer og vinduessprosserne er lige så pinligt lodrette. Ved at måle lige langt ind fra hver ende af billedet som markeret med de gule lodrette streger opstår et felt på midten, der er meget nært kvadratisk. Diagonalkrydset inde i dette kvadrat angiver hældninger på ca 450    . Tilsyneladende er det et gennemgående hældningsmål for de dominerende figurer i billedet - her angivet ved røde og blå streger. De eneste figurer, der afviger fra denne faste hældningsgrad er bordet og den mandsfigur, der er placeret i forgrunden.
 





 
Billedet kan deles op i to kvadrater, der lapper ind over hinanden lige som Kviums billede. Det er der sådan set ikke noget særligt i - hvis det ikke giver en særlig mulighed for ny iagttagelse: Her har jeg forsøgt med tre forskellige diagonale træk markeret med blåt. I højre side understøtter den lange diagonal manden med benene lagt op. I midterfeltet er hældningen parallel med armen på portrættet af JFW. Til venstre er diagonalen parallel med skulderen på manden i forgrunden. De røde linjer markerer dugen og bordkanten.
Denne opdeling af billedet virker interessant, idet de tavse mænd isoleres i hvert sit rum af de markerede linjer.
ide, tekst og layout Ole Tetens Lund se en lidt uskarp gengivelse
her: HAMMERSHOI