Historie / Skæbne / grundvilkår for menneskers liv
Hvad der sker, når mennesket forsøger at undgå sin skæbne
Tilfældet Ikaros: Højt at flyve - dybt at falde.
Den nederlandske maler Pieter Breughel har bestræbt sig på at fortælle om menneskenes travle hverdag:
bonden pløjer, hyrden passer sine får, købmandens skib sejler med varer
og solen skinner over havet. Planter og træer gror.
Nede i højre hjørne, helt ubemærket, sker det dramatiske: Ikaros styrter
i havet, man ser lige netop hans ben stikke op af vandet.
Hvem var Ikaros? Han er en mytisk skikkelse fra den klassiske oldtids fortællinger.
Kendskabet til den historie er en del af den græske og latinske dannelses kultur.
Ikaros' far og bror var gået ind i labyrinten og måtte undslippe med kunstige vinger fremstillet af fuglefjer og voks. Da Ikaros fløj for højt smeltede solen hans vinger, og han styrtede ned. Hvad enten han fløj lavt eller højt kunne han ikke undgå sin skæbne.
Pieter Breughel har ladet dagligdagen fuldstændigt overtrumfe den unge mands død. Når vi som uforberedte kommer til billedet ænser vi næppe dramaet. Med mindre vi kender til myten om menneskets forsøg på at flyve, har vi ikke nøglen til at forstå billedets mening.
Joakim Pjedsted Pedersen 3y SG : uden titel (april 2005)
Her er kompositionen fokuseret på selve den mytologiske begivenhed.
Faldet er blevet hovedfortællingen. På en måde er tragedien gjort til noget æstetisk. Men mere end det. Fokus på det enkelte individ er udtryk for mediernes formidling af den katastrofe, som også kunne ramme "mig", hvis jeg bevæger mig ud i den usikre verden.