Præikonografisk beskrivelse:
Familiebilledet viser en mand og en kvinde på hver sin side af et barn.
Alle tre personer er vist forfra (frontalt). Billedet har tre billedplaner:
- Forgrunden med ansigterne i fokus.
- Baggrunden udflydende og ude af fokus
- Røde linjer hen over overfladen.

Ansigterne er belyst fra højre side og der ligger en blødt udtonet skygge hen over
ansigterne i venstre side. Skyggerne på de voksne er kraftigere end på barnet.

Ikonografisk beskrivelse -  hovedpunkter
handler om, hvilke synlige og skjulte symboler der er benyttet i billedet.
Mand + kvinde + barn  
Barnets køn fremvises
De voksnes asketiske klædedragt
Deres asketiske ansigtsudtryk. Den manglende glæde i ansigtsudtrykkene
Deres anonyme identitet.

Ikonologisk tolkning:
Vores vestlige ukendskab til signaler i kinesisk kultur begrænser os.
Dog kan vi med udgangspunkt i vores egen kultur opleve billedet som stil.
 
Når en .. kunstner arbejder med et emne, som erfaringsmæssigt er dynamisk og bevægeligt, så vil han finde frem til måder at understrege dets stille og ubevægelige kvaliteter. .. kunstneren vil vælge stillinger hvor figuren er mest stabil og undgå fornemmelsen af at den er ved at ændre holdning eller position.

Den kinesiske kunstner har valgt den formelle ordens stil for at kunne udtrykke den menneskelige isolation, fastlåsthed og uniformitet.  Billedet kommenterer den kinesiske étbarns-politik, men også den kulturelle situation efter kulturrevolutionen, hvor den stærke tradition for familiebilleder blev undertrykt. Kunstneren forholder sig til moderniteten i samfundet. På den måde kan det sammenlignes med billeder fra det moderne gennembrud, der skildrer det ensomme og fremmedgjorte menneske.
Titlens første del kan måske oversættes til "Blodets bånd" - men den henviser også til den tynde strime af rød farve, der zig-zagger hen over figurerne. Vi kan se den, men intet tyder på, at personerne lægger mærke til den. Strimen er så tynd, at den kan forsvinde ved et tilfælde. Er den symbol på at disse mennesker er det skrøbelige led mellem fortid og fremtid. De enorme ødelæggelser i Kina som følge af naturkatastrofer og menneskelig uforstand kan feje dem væk over night. En anden tolkning kan gå ud på, at disse konkrete mennesker trods det tynde bånd er bærere af håbet. Det fotografi-lignende udtryk i billedet kombineret med fjernelsen af de personlige ujævnheder og skævheder, gør dem  upersonlige og uniformerede. Vil de kunne bryde ud af deres rolle som pligttro samfundsborgere i en kommunistisk stat ?

Brugen af begreberne  præikonografisk og ikonografisk beskrivelse samt ikonologisk tolkning
henviser til en betydningsanalytisk metode, der udvikledes af kunsthistorikeren Erwin Panofsky i 1939.

artikler om kunstneren
www.hanart.com/artistEssay.php?artist_number=1

www.hanart.com/