modernisten har en forestilling om det harmoniske menneske - en næsten fortrængt guldalderdrøm om det gode, det sande og det skønne slumrer i baghovedet. Og netop det at blive vækket fra drømmen - vågne til en moderne fragmenteret verden, skaber en dissonant understrøm af skuffelse i det modernistiske værk. 

Postmodernisten oplever ikke at paradiset som fødselsret er blevet frarøvet ham.  
Rockbandet Talking heads synger med glade korstemmer: We´re on the road to nowhere. (= now-here eller som et postmoderne reklameslogan for en tøjbutik: no-where)
Han kan derfor frit skabe  kunst ud fra det materiale som nu´et tilbyder.

der skelnes i postmodernismen ikke mellem høj og lav kunst - alle ytringer og tegn er principielt lige-gyldige og tilgængelige for en kunstnerisk bearbejdelse.

kilde: www.da-net.dk/postmodernismen.html