Invitation til udstillingen  
 

Rum til Stilhed  

med to kunstnere fra Svendborg

Sted: Galleri 14:07 på Ringe Stationsbygning

Tid: Fernisering fredag d. 3. februar 2023 kl. 14 - 15
 

   

 

 

 

 

Stilhed_plakat.pdf


    Margit Mortensen

Jeg finder inspiration i naturen, i skovens konstante forvandling: lys/mørke, farver, temperatur, lyde – og hele stemning.

Også kulturlandskabets fascinerende forandring med årstiderne er en evig inspirationskilde.
Ved vintertid viridiangrønne marker kontrasterende med brune/røde/okker pløjemarker.
Om sommerens kornets rejse mod knaldgul modenhed.

Jeg cykler gennem disse landskaber året rundt – flere tusinde kilometer – og oplever
det sydfynske landskabs bakker og dale overfløjet af store og små vingefang.

Sammen med andre oplever jeg den fine energi der opstår.


    Elias Ole Tetens Lund

Jeg ser naturen – den fynske med de fine linjer, den vestjyske med klitter og hav - og  Arizonas udstrakte ørkener og udslukte vulkaner.  

Jeg arbejder abstrakt, når jeg begynder på et maleri. Det abstrakte ligger bag ved og knurrer og brummer, når penslerne og farverne tager over.

Farverne er hvide og gråblå, gennemsigtige eller tætpakkede grønne og gule. Så kommer en rød streg marcherende ind og sætter takten. Snart vokser en søjle op i billedet med sorte, blå, røde og okker strøg. 

Sammen kan vi skønne på stilheden.

   
  Udstillingen kan besøges i resten af februar måned 2023
Åbningstider torsdage kl.  9-13
                      lørdage kl. 10-12