Skabeloner: Eksistens-udtryksform-tradition-modernitet-postmodernitet

Skabeloner - hvad er det ?

Tradition, modernitet og det postmoderne

Eksistens: I billedkunsten handler det om at stille spørgsmål ved identitet i en verden i forandring. Hvilket billede vil vi gerne lave af os selv. Hvem er vi, når vores vigtigste beskæftigelse er at rage til os og forbruge i mængder.

Udtryksform: Maleriet er fuld af traditioner. Der er en still-billed-tradition. Alt skal kunne udtrykkes inden for én ramme, mens tegneserien typisk har mange rammer at brede sig i. Maleriet har også tradition for penselskrift, der fortæller om kunstnerens temperament.
Men i pop-kunsten hvor der bruges klicheer og skabeloner ses det ofte, at kunstneren skjuler sit temperament ved at skjule penselsporene.

Tradition: stammens, nationens eller gruppens fælles tegn, masken og menneskefiguren som et symbol / tegn for fællesskab og en fælles historie. Er det "det jordiske paradis"?

Modernitet: drømmen om det fælles menneskelige skuffes. Der opleves fremmedhed, kaos, anonymitet. Drømmen om "det jordiske paradis" lider skibbrud. Uniform og kliché kan bruges som en befrielse fra kaos. "Du er ikke alene" - du søger efter beskyttelse.

Postmoderne: produktet, nu'et, now-here, blandinger af high og low, amerikansk kultur.

otel2007

Arbejde med skabeloner i malerier

Fremstil forstørrelser af avisbilleder - gerne helfigur fotografier af mennesker (tegninger egner sig ikke)
tegn op på gennemsigtigt mønsterpapir (manifold)
vær præcis med detaljerne i den ydre konturlinje (de indre konturlinjer kommer ikke med)
kalkér tegningen over på kraftigt kulissepapir. Placer tegningen midt på papiret.
klip ud i som positiv skabelon
Bevar det resterende papir som negativ skabelon.
Fremstil "skygninger" af skabelonerne med dækfarve - påfør farven med svamp.
- skabeloner kan også bruges til forstørrelse v. hj. a. OH-projektoren
mal videre på billedet med pensel ( inspiration fra eksempelsamlingen nedenfor)

negativ "rest"        positivt udklip

negativ-skygning     positiv-skygning

Det er konturlinjens præcise forløb, der er brændstoffet i skabelonbillederne.
Efter de første forsøg viste det sig, at pressefotos i mange tilfælde har særlige kvaliteter i yderkonturerne. Det er jo sådan, at vi ved at bruge fotos som silhuet eller skabelon reducerer deres fortællende indhold - ansigtstræk og alle indre konturlinjer forsvinder og dermed alle kendetegn på det individuelle. En modetegning kan ikke yde en præcis nok fortælling alene ved sin yderkontur. Den her gengivne skitse er baseret på et reklamefoto.

Øvelsestilløb

Farvepaletten sættes op:

idé og redigering: Elias Ole Tetens Lund
otel@mail.dk

litteratur: Lis Pallesen: Farver s. 14 - 21

A. Primær- og sekundærfarverne





Den 12-delte farvecirkel litt: Johannes Itten: Malerkunstens elementer
	De tre primærfarver gul - rød - blå sekundærfarverne orange - violet - grøn er blandinger af primærfarverne to og to mellemliggende farver er sekundærfarver : gulgrøn, gulorange, orangerød, rødviolet, blåviolet, blågrøn/turkis,
	treklange: orange - grøn - blå du kan frit dreje trekanten rundt og danne nye treklange
	Johannes Itten satte teorier op om harmoniske firklange og treklange. 4-klangen: gulgrøn - gulorange blåviolet - rødviolet
	Rektanglen her peger på de 4 farver: grøn - blå orange - rød Du kan frit dreje rektanglet rundt og danne nye 4-klange

B: Tertiærfarver

C. Valør-kontrast og de rene farvers lysstyrke.

	Her vises Johannes Ittens 12-delte farvecirkel som et samlesæt til en globus: Indad mod midten danner nordpolen med blandinger med hvidt - mere og mere jo nærmere nordpolen - mens blandinger med sort er voksende jo nærmere vi kommer sydpolen.
De rene kulører - rød, grøn, gul, blå - kan sammenlignes med gråtoneskalaen Ved at tilsætte hvidt og sort ændrer farvens lyshed og dens varme/kulde

D. Dæmpede farver i samspil med primær- og sekundærfarver
[Feltfarver og signalfarver]:

E: Figurativt maleri:
Her er der krav til farvepaletten, som primær- og sekundærfarverne ikke kan klare alene: Kravet om at kunne gengive lys og skygge på selve figuren og evt. slagskygge på omgivelserne. Den "europæiske palet" er karakteriseret ved, at den rummer jordfarver - også kaldet tertiærfarver - og farver, der er blandinger af alle tre typer med hvidt eller med sort.
	Dette system er en forenkling af en ældre palet. Casper Heiberg har beskrevet Delacroix' palet og forklaret fordelene ved den: 1. giver mulighed for at male plastisk form med lys og skygge 2. muligt at udtrykke stærke følelser 3. muligt at give udtryk for idealer se siden om emnet

Modernismen i maleriet omfatter mange forskellige retninger; impressionismen er én af dem. Den hentede inspiration i japanske billeder, der blev dyrket af modernisterne, fordi de søgte andre veje end det perspektiviske og modellerede maleri. Men ca 1900-1910 opstod med inspiration i afrikansk traditionel kunst og kunst fra stillehavsområdet. Det betød forenklinger i farvepaletten. Et eksempel er den franske maler Matisse og hans "orientalske" billeder. De senere pop-art kunstnere med Andy Warhol som eksempel gav deres palet en forenkling i retning af det industrielle samfund med dets reklamer, billakker og plastic som inspiration.
Undersøg de forenklede paletter der blev anvendt af Matisse og Warhol i det 20. århundrede:


	Henri Matisse: Mme Matisse: Madras Rouge. 1907 (Udsnit)
Poppalet: Andy Warhol benyttede disse farver til sit pop-portræt af Marilyn Monroe. De fire øverste farvebånd er udprægede pastelfarver - meget hvidt i farverne giver lyse og kolde farver.
	De to mørke farver: sort og mørk rødbrun holder portrættet på plads. Indenfor fotografisk kunst anvendtes en teknik, "high key" - hvor skyggerne forsvinder. I kunstmuseet Louisiana's Monroe-serie sker der farveskift fra billede til billede

I de følgende links vises et forløb med anvendelse af skabeloner i maleriet:

red: Elias Ole Tetens Lund


negativ "rest" positivt udklip

negativ-skygning positiv-skygning

Det er konturlinjens præcise forløb, der er brændstoffet i skabelonbillederne. Efter de første forsøg viste det sig, at pressefotos i mange tilfælde har særlige kvaliteter i yderkonturerne. Det er jo sådan, at vi ved at bruge fotos som silhuet eller skabelon reducerer deres fortællende indhold - ansigtstræk og alle indre konturlinjer forsvinder og dermed alle kendetegn på det individuelle. En modetegning kan ikke yde en præcis nok fortælling alene ved sin yderkontur. Den her gengivne skitse er baseret på et reklamefoto.