Perception

"Den gestaltpsykologiske teori går ud fra den antagelse, at opfattelsen af omverdenen finder sted på grundlag af skematiske former, simple, abstrakte gestalter, der samler de ellers spredte sansestimuli i meningsfulde helheder, hvis eksistens i samme grad skyldes bevidstheden som tingenes egen form. Således går der ifølge denne teori en abstraktion forud for enhver såkaldt realistisk repræsentation.." (Mikkel Bogh: Geometri og bevægelse s. 38-39 i: Ny dansk Kunsthistorie bd 9 (1996)

Hovedfiguren i Danmark var psykologen Edgar Rubin og i kunstnerkredse Richard Mortensen.

---

  Viden om menneskets perception dvs sanseevne -  udvikledes o. 1920 som en særlig gren indenfor psykologien.
Af særlig interesse er den såkaldte gestaltpsykologi som kom til at spille en stor rolle, især i perceptions- og kognitionspsykologi, ved at hævde, at mennesket er aktivt strukturerende og meningssøgende i sin måde at opfatte og erkende på. Derved førtes den klassiske psykologis humanistiske tradition ind på et område, der hidtil havde været domineret af naturvidenskabelig forskning.
Man ikke kan opleve en figur uden samtidig at opleve dens baggrund. Til illustration heraf vises ofte "Rubins vase" (navngivet efter den danske psykolog Edgar Rubin). Tegningen kan enten opleves som en hvid vase på sort baggrund eller som to hvide ansigter på en hvid baggrund; de to figurer (hhv. vase og ansigter) kan ikke opleves samtidig - selvom man med lidt øvelse hurtigt kan skifte mellem dem. (citat fra SDEncycl)

  Gestaltlovene er love om henholdsvis prægnans, ensartethed, nærhed og regelmæssighed.
Den første siger, at de dele af omverdenen, der udgør de enkleste former og skaber mindst spænding, fremtræder som figurer, mens andet bliver baggrund for dem. De andre love siger, at former, der er ensartede eller nær hinanden, opleves samhørende, og at vi umiddelbart strukturerer fx figurer eller melodier sådan, at de opleves som regelmæssige og endog mere regelmæssige, end de objektivt set er. Lovene har også betydning for den umiddelbare oplevelse af andre mennesker (personperception) og for, hvordan vi løser problemer i en given situation. (citat fra SDEncycl)

	Rousseau: Drømmen

  Et eksempel på, at de enkleste former fremtræder som figurer - som "gode gestalter" ses i den naivistiske maler Henri Rousseaus malerier. Bemærk hans meget omhyggelige arrangement af bladene og blomsterne i urskoven.
Kvinden i urskovssofaen er  arrangeret så hendes kvindelige former træder tydeligt frem på baggrund af sofaens mørke velour.
 
  Maleren Richard Mortensen optog ideer fra Edger Rubin i sit maleri. Udgangspunktet for ham var interessen for at udvikle det abstrakte maleri. Ideen om en vekselvirkning mellem figur og baggrund blev af afgørende betydning

	Richard Mortensen: Esto es malo	analyse

  Et optisk mønster kan tilskrives egenskaber, som forekommer os umiddelbart ligetil.
En bølgelinje er blød,
en siksaklinje er skarp;
en diagonallinje kan være stigende, aktiv,
eller den kan være faldende, passiv.
En gestalt kan være flygtende, truende, svævende osv.
En flade kan se ud, som om den udvider sig eller krymper.
Dele af et mønster kan se ud, som om de bevæger sig imod eller fra hinanden(....)
  Betydningen skabes (..) ikke kun gennem indirekte referencer (over motiverne), men direkte gennem billedets perceptuelle egenskaber, ved den måde, hvorpå vi iagttager det. Når man taler om, at et kunstværk 'konkretiserer' eller 'legemliggør' (...) en ide eller et indhold, så tilsigter man netop virkningen af disse iagttagne egenskaber: Indholdet er i første række set, ikke tænkt.
Se på billedet nedenfor og begrund, hvad der sker mellem de to aktører i dramaet. Kig længe, tænk omhyggeligt.

kilde: Gunnar Berefelt: ABSe. om billedperception 4. At konkretisere en abstraktion s. 40 - 41