Opgave: Parafrase over Kviums Selvportræt (1985)
1. Læs artiklerne om kunstnerne på de anførte hjemmesider.
2. Lav blyantsskitser af billedernes komposition -  overhold  forholdet mellem højde og bredde i billedrammen.
3. Optegn billedopbygningen i forhold til de lodrette og vandrette midterakser og forløbet af de skrånende linjer.
4. Gør notater om farvernes sammensætning ved at sætte
farvenavne på blyantstegningen. Noter hvordan du selv ville blande farverne, hvis du stod ved lærredet.
5. Gør dig overvejelser om billedets karakter af stabilitet og dynamik/uro.
6. Tag stilling til hvad  kunstværket kan udrette
 på grundlag af tegninger efter maleriet.

Michael Kvium: Selvportræt. 1985
Olie på lærred. 130 x 200 cm 
www.horsenskunstmuseum.dk/sw1215.asp

 





         Parafraser over Kviums selvportræt

parafrase udført af Joakim
Sammenligninger med andre billeder:
Stillbillede fra filmen
Death of a Salesman (1985)

efter Arthur Miller's drama. med Dustin Hoffman i hovedrollen. Scenen her viser sælgerens to sønner Biff og Hap sammen på loftskammeret. Biff bliver konstant kritiseret af faderen for uduelighed
Instruktør: Volker Schlöndorff,
kamera: Michael Levine,
scenograf: Robert Franco
stillbillede fra skærm
referat af handlingen i denne og omgivende scener (engelsk)

www.kotel.dk/kafka/4K_billeder/miller.htm
 
Kompositionen i Kviums billede er mere stram ved nærmere eftersyn: Bemærk de lodrette  linjer og diagonalen, der rammer højre rammekant i et punkt, hvorfra en vandret linje skærer skyggens isse og Kviums opsmøgede ærmer. Bemærk også de bølgende linjer, der foldes vifteformet ud over billedets flade.
 

Jeg vil lige advare: De indtegnede lodrette og vandrette linjer på Kviums billede er IKKE ordnet efter det gyldne snit. Det er muligt at inddele billedet i to kvadrater der griber ind over hinanden, her tegnet op med gult og turkis. Det er interessant, at den spændte skikkelse ved vinduet befinder sig i midten af det turkismærkede kvadrat - men samtidig trukket ud af det andet kvadrat - vendende ryggen til rummet med de bølgende linjer og den uhyggelige skygge.
Willumsens billede er de to lodrette linjer placeret i det gyldne snit. Den ene er styrende for en hel vifte af skrånende linjer, som "tilhugger" Sophus Claussens struttende korpus.  Derimod er det tydeligt, at den Gs-mærkede lodrette linje til venstre IKKE har nogen vigtig funktion. Her har Willumsen benyttet et andet kompositionsprincip: Den lodrette linje der der er markeret med gul og turkis danner skillelinjen mellem et kvadrat (markeret med gult) og en overskydende del af billedet: den del, hvor Helge Rode er afbildet som en tilbagelænet og meditativ skikkelse. Den røde skrånende linje fra højre op mod venstre i billedets øverste halvdel binder den læsende digters venstre underarm sammen med den lyttende Helge Rodes  arm og hånd, der hviler mod den højre skulder. Det er en  kompositionslinje, der understrege handlingen og forskellen mellem den aktive og udadvendte Claussen og den indadvendte Rode.

   
Edward Hopper:
Western Motel ( 1957).

Sammenlign Kviums billede med Edward Hopper:
Western Motel ( 1957).
Rolf G. Renner: Hopper, Taschen, s. 47 
 

redigeret af  Elias Ole Tetens Lund