JULIUS EXNER:
Besøget
hos Bedstefader,
1853. Olie på lærred, 73,5 x 97 cm.
Statens Museum for Kunst.
Interiøret i dette billede, som grundlagde Julius Exners
folkeyndest, er beslægtet med Marstrands »Scene
af det danske Folkeliv«, men her er det autentiske beboere fra »Hollænderbyen«,
der går rundt på besøg
hos hinanden i det sirlige almuemiljø med amagerhylden og bilæggerovnen.
Exner betragtede sine første genrebilleder som »Biting« -
som undervejs-opgaver til et nationalt historiemaleri
med en folkelig adresse. Men kunstnerens ambitioner om at forberede sig på et
ophøjet historiemaleri smittede
aldrig af på genre billedernes emnevalg. De blev hængende ved idyllen.
Julius Lange kritiserede i 1865 Exner i »Nyere dansk
Genremaleri« »Exners Kunst er idyllisk, ikke alene i
Begrebets indre Betydning, fordi der er saa megen Fred og Forsonlighed og
aandelig Ligevægt i den, og
ingen løsladte Kræfter; men ogsaa i Henseende til de Optrin, som han skildrer;
der er i dem alle .... en bestandig
aandelig Sommerferie. Det er næsten et Særsyn, at en Genremaler i vore urolige
Tider, i hvilke selv Poesiens og
Kunstens Guddomme iføre sig Vaaben og undertiden forløfte sig paa Vir-
kelighedens Alvor, kan bevare en saa
fuldstændig æsthetisk Holdning. Den aandelige Styrke og den aandelige Svaghed
ved Exners Kunst bestaar deri,
at han holder sig saa rolig i sin Fæstning og ingen Erobringsforsøg gjør ude i
Livet, der tumler sig udenom den.«