Eric Fischl f. 1948

	Fischl blev straks identificeret som forstædernes maler. Han blev kunstneren, der bearbejdede den hvide middelklasses territorium. Hans motiver var de børn, der var uden for rækkevidde, groteske forældre, den slet skjulte længsel efter incest. Sociologer var hurtige til at fastslå dette. (tekst: Mark Harden)
Sleepwalker 1979
		Fischl bruger Sandro Botticellis' Venus i sit store billedsammenstilling som en allegori på kærligheden - men i sandhed en malplaceret kølerfigur. Kvinden fremstår som totalt ude af kontakt med børnene. De famler i afsky med deres følelser overfor en hund, der ligger død på gaden - og huset i baggrunden virker tomt.  (tekst OT) Sandro Botticelli: Venus' fødsel
Birth of Love, Second Version 1987	Ron Kitaj skildrede i 1964 oplevelsen af  rodløshed i dette billede af tomme bygninger se hele billedet
Bad Boy , 1981	...Fischl's project is not to embroider clichés on it(da.: brodere klichefyldte gentagelser over det) . Rather, he finds images that seem to trail a whole narrative history behind them, but obliquely (da.:med en skæv indfaldsvinkel) so that you, as viewer, are put at the threshold (da.: på tærsklen) of a hidden life that may, if you look closer, be yours. Fischl is a true American realist, but he works at a pitch of psychological truth (especially about adolescent sexuality) not known in American narrative art in the thirties citat fra Mark Harden's Artchive http://www.artchive.com/artchive/F/fischl.html

redigeret af Elias Ole Tetens Lund