Kern-Larsens maleri rummer to ligeværdige motiver: Til højre kvinden på trappen som toner frem i et meget langstrakt felt, der fremhæves ved den agressive form, som spejlets itubrudte kant udgør. Også den kølige blå farve er vigtig for at opleve dette motiv.

I midten og til venstre er den hugsiddende figur, som danner  medium for trådene, der udgår fra trappens trin og passerer igennem den røde figur og flagrer ud i rummet til højre og slutter i flammer. Nogle aflange former løsriver sig fra den hugsiddende figur og stiger opad.

Den hugsiddende figur er i nogle naturfolks kulturer symbol for den fødende kvinde - andre steder i verden sidder daglejerne og venter på at få dagens arbejde i skyggen i hugsiddende stilling. Der er noget ydmygt ved denne mærkelige skikkelse i maleriet.

Figuren har ikke øjne, men øjenhulen vender bag ud. den ligner et nøglehul -  Hvorfor?  Ansigtets profil er en bølgende linje, munden står åben, men den ser målløs ud, den har ingen ord.