Billedkunstens krydsfelt: Surrealisme 1925 - 1960
Rita Kern-Larsen: Spejlets revers (1937) | |
Kern-Larsens maleri
rummer to ligeværdige motiver: Til højre kvinden på
trappen som toner frem i et meget langstrakt felt, der fremhæves ved
den agressive form, som spejlets itubrudte kant udgør. Også den
kølige blå farve er vigtig for at opleve dette motiv.
I midten og til venstre er den hugsiddende figur, som danner medium for trådene, der udgår fra trappens trin og passerer igennem den røde figur og flagrer ud i rummet til højre og slutter i flammer. Nogle aflange former løsriver sig fra den hugsiddende figur og stiger opad. Den hugsiddende figur er i nogle naturfolks kulturer symbol for den fødende kvinde - andre steder i verden sidder daglejerne og venter på at få dagens arbejde i skyggen i hugsiddende stilling. Der er noget ydmygt ved denne mærkelige skikkelse i maleriet. Figuren har ikke øjne, men øjenhulen vender bag ud. den ligner et nøglehul - Hvorfor? Ansigtets profil er en bølgende linje, munden står åben, men den ser målløs ud, den har ingen ord. |
|