H  I  S  T  O  R  I  E  N
 
1978 - 2003  Efter Mogens' død. Hjemmeliv og nye muligheder.
Kvindelige Kunstneres Samfund udstillinger 1981, 1986  

Rejser med Grete Zahle
maj og sept.1979 til Sicilien

På Cafe i Taormina maj 1979

 fra en park i Taormina,
maj 1979
  Venedig 1982
     

Venskabets Gave, en af Grete Zahles bøger står så Elisa lige kan række ud efter den fra sin lænestol.

          Rikke, Inge Alifrangis
portrætbuste, bronze

 

 
Udstillinger:
Tisvildeleje 1984
Køge Rådhushal 1984

t.v.: Elisa fotograferet på udstillingen i Tisvildeleje
t.h.:Plakat fra udstilling i
Fotos i album F4
 

Ballerup Kunstforening
januar 1994
     

hekseklubben

      Møde i Gilleleje Ole H. som kok for klubben
"18.november"  

 

  Foreningen "18.november" havde sine lokaler i en ejendom tæt ved Marmorkirken.
Det var et hyggeligt samlingssted for en række billedkunstnere og musikere.
Man skulle optages i foreningen ved at blive foreslået. Elisa blev gjort opmærksom
på foreningen af Olga Tesch og Eli Ponsaing, der allerede var medlemmer.
Ved de ugentlige møder blev der engageret en model, og medlemmerne havde
mulighed for at tegne. Under Valdemar Volsings formandskab var det ofte,
at Kontrakvartetten spillede der. Elisa var meget aktiv der og var medarrangør af
foreningens fester.  Det var almindeligt, at kunstnerne spiste frokost sammen.
Elisa kunne ved bestemte lejligheder blive meget vred, fortæller Olga Tesch.
Det var, hvis teen ikke blev brygget på den rigtige måde. Familien kan nikke
genkendende til en af de få eksempler på fanatisme hos Elisa.
 
 
1990 tegnede Elisa denne model
   i "18. november".

Ingrid Wickmann  var medlem sammen med Elisa.
Hun var opmærksom på andre motiver end de hyrede modeller. Her er det Elisa, dybt optaget af at tegne, der bliver portrætteret



 

 

Elisas syn på andre kunstnere:
Blandt HELTENE var Else Alfelt, Sonja Ferlov, Ejler Bille, Astrid Noach,  Hanne Varming, Palle Nielsen og en masse andre.
Der var enkelte der
blev kaldt håbløse.

 plakat fra Gl. Holtegårds udstilling

.
Alfelts store mosaik i
Rungsted Skole 1953-57

 

Tegneklubben i Zoologisk have

Elisa tegner i Zoo

Ingrid Wickmann og Elisa i Zoo

 

tukanen

kamelen

  

 

Bag ved Akademiets billedhuggerværksted og
professorboligen, hvor
Utzon-Franck boede

 
 

 

 
Elisas samling af billeder fra kunstnervenner  1978-2003

"18. november"  dannede ramme for fester, musik og den ugentlige croquis.

Palle Nielsen:
Linoleumssnit [u.å.]
 

Ingrid Wickmann: Portræt af Elisa, der tegner i "18.nov."
ø: pladens ene side
th:pladens anden side
 

 


 		  Olga Tesch, 1998
 Trekantkomposition
 		  Eli Ponsaing,
 Konkylie,  2000.
 Til Elisa fra Eli
 

Ingrid Wickmann:
  Fugle, grafisk tryk

Rikke: Tæpper, tekstiler, slips.

Elisa havde sin faste gang på udstillingerne overalt i København
 http://www.denfrie.dk/


...og i biograferne
 

Der var fester i
KKS, "18. nov."

.. og der var komsammen i Tisvilde hos Olga og Eli.
     
       
  Sommer på Klitten    
     
       
  "Karens Bjerg" på heden ved  Nr.Lyngvig var gennem årene et trofast motiv.
 

 
   
   
 

 
Elisa opholdt sig på Klitten en
måned hver sommer.
Hun ville gerne være alene i perioder for at kunne male i fred.
Så opdagede Elisa i 1981 en klit
der til tider kunne være usynlig.		  Det blev til en række akvareller
 af den fjerne "Fuji" - en rival for  
 Karens Bjerg.

 


Det selskabelige liv udartede undertiden i kortspil

 
  Bezique 1988
Tushtegning af Ole

Birthe, Astrid og Elisa 2000 ved beziquespillet

 Astrid og Elisa
spiller bezique 1989		  

  Kortspillet Bezique var en besættelse, der har bredt sig til store dele af familien.
Det gjalt om at "komme i låget" dvs. at vinde triple-bezique. Winston Churchill var en svoren tilhænger af spillet
Spillet er omtalt i Orhan Pamuk: Istanbul Erindringer og byen s. 129
Wikipedia har optaget en artikel om bezique http://da.wikipedia.org/wiki/Bezique
   

 

Ole forsøgte at tegne Elisa ( u. år)

  
.

Besøgende havde pligt til indkøbstur til Hvide Sande.
Den foretrukne forretning var Frydendahl.
En tur i fiskehandelen var obligatorisk. Hjemme igen gik Elisa straks i gang med at knuse krabbeklør.
foto:otl,  juli 2002		  
       

Bocchia-spillet
udvikledes
med helt særlige
regler i det
særegne
terræn
       
  Elisa levede i Virum i næsten 50 år, 25 år alene.
Hun satte pris på, at kunne klare sig selv.
Uafhængighed og et godt helbred gjorde hende i stand til at rejse og deltage i foreningslivet, gå i teater og biograf. Til at lave sine akvareller og tegninger.
Men også til at passe sin have.