|
 Den
danske maler Michael Kviums Selvportræt
fra 1985 har indenfor en stram komposition skabt et rum, der som de nederlandske malere åbner ud til et
udendørs dagslys. Lyset og luften strømmer ind og får gardinet til af flagre. Det
nederlandske stille og borgerlige liv er udskiftet med den
langlemmede mandsfigur og hans skygge. Det tunge tæppe i forgrunden til
venstre er revet ned - (det bruger Kvium i En
Køkkenscene 1986). Landkortet på bagvæggen, der fortæller om
Nederlandenes sejr over det katolske Spanien, er udskiftet med skyggen af gardin
og vinduessprosser, og kunstmaleren erstattes af en
uhyggeskabende skygge af en dæmon - Kviums egen slagskygge. Mandsfiguren
er præsenteret i profil, som en fugl eller en ægyptisk figur, en
hieroglyf, der skriger på at blive tydet. Jeg forsøger at se ham fra en anden
synsvinkel - som en retvinklet studie - udefra: Jeg ser ind mod facaden på et stort hus. Vinduerne
reflekterer det svindende lys fra himlen. Der står han og gynger fremad i armene
med blikket rettet i min retning. Er han den eneste, der kigger ud af vinduet? Hvad ser
han? Hvad er hans drøm? Jeg ser ham med Josef K's bristende øjne:
Frygten for udryddelse
kommer ind i slutscenen i
Processen som Kafkas dystre profeti. Josef K. bliver dolket ihjel - men
endnu et øjeblik ser han et menneske i et vindue,
"svagt og tyndt i det fjerne og høje, bøjede
sig i et ryk langt frem og strakte armene endnu længere ud. Hvem var det? En
ven? Et godt menneske? En, som tog del? En, som ville hjælpe? Var det en enkelt?
Var det alle? Var der endnu hjælp at få?"
(Processen,
da. oversættelse s. 243)
Samme år, 1985,
da Kvium malede
sit selvportræt blev
Arthur Miller's skuespil Death of a Salesman filmatiseret med
Dustin Hofmann i rollen som Willy Loman. I scenen, hvor Loman's to sønner
diskuterer på deres drengeværelse har jeg fanget dette stillbillede.
Kompositionen er meget lig Kviums komposition. De to sønner af Willy Loman Biff
og Hap er
hver især udstyret med en uforklarlig byrde, en skyld som gør den ene til
yndlingssøn og den anden til det sorte får.
|