Jackson Pollock
malede 1943 Guardians of the Secret. (San Francisco MOMA)
Midtfeltet er som et bord set lige fra oven samtidig med at vi ser siden
af bordet forfra, som en lidt mindre belyst nedhængende dug. Det kunne
være et alter. Oven på bordet ses en række tegn. Det kunne minde om
sandmaleriet, som Pollock skulle have lært hos indianske stammer. Men han
hænger ikke i nogen tradition, han er - eller han gør sig - rodløs i sin
tegngivning. Måske tilslører han nogle tegn og symboler i sit billede -
men i så fald - hvilke motiver skulle have til denne tilsløring? Han gør
dem til sit hemmelige vidnesbyrd.
For neden ligger en hund udstrakt foran alterbordet. På fløjene
står vogterne som høje formummede skikkelser. Oven over midterfeltet
ses en række stumper af figurer uden tydelig klarhed i form eller tegn.
Et ballonformet ansigt kommer til syne i venstre side, og nær midten ses
en figur, der godt kan tolkes som en bille. Det samlede billedfelt er
holdt i hvidt og blåt og med røde og sorte jordfarver og lidt gult som
kontrastfarver.
Billedtitlen: Vogterne af det Hemmelige
leder os på et spor med en forståelse af indholdet, men hvad er
det egentlig der foregår i billedet? Er det en handling, som gør det
berettiget at tale om et alter? Kunne det forstås som et bord, hvor der
har foregået en fælles spisning? Hvor er bordfællerne blevet af? Hvad
foretager de to vogtere sig stående for hver sin bordende? Hvad er hundens
rolle? Er den et offerdyr ? Hvad betyder tegnene, der er spredt ud over
bordet?
Der er unægtelig stor afstand i kultur og livsførelse hos
Pollock og Kafka. Alligevel har det været fristende for mig at bringe de
to sammen i en dialog om vogteren og den der vil ind til loven eller ind
til lyset. Kafkas fortælleteknik er ofte stærkt realistisk, men han
forstår også at kryptere sin meddelelse. Pollock krypterer med sine dryp.
Endnu er der figurer i hans billede. Han er dog på vej med drip-painting,
der gjorde hans billeder fri af den ydre verdens motiver og objekter.
Vogterne af det Hemmelige
rummer stærke forbindelser til Kafka: Vogterne og Hunden.
Processen slutter med at
Josef K. bliver henrettet. "Med bristende øjne nåede K. at se, hvordan
herrerne, tæt foran hans ansigt, lænet til hinanden kind mod kind, iagttog
afgørelsen. "Som en hund!" sagde han, det var, som om skammen skulle
overleve ham." (da. oversættelse s. 243) Foran
alterbordet finder vi ikke det fejlfri offerdyr - vædderen - som i
beretningen om Abrahams offerhandling blev sat ind i stedet for Isak.
Offerdyret er hunden, det tjenestivrige dyr, der kryber for mennesket, og
trofast knytter sig til mennesket uden hensyn til hvordan det bliver
behandlet.
Vogteren i Kafkas "Foran Porten" har i Pollocks billede sine
fætre i the Guardians of the Secret. |