For og imod Israel
v. Elias Ole Tetens Lund

Therkel:  hvordan det er med emnet Israel? 
Forstyrrer aktuelle Israel-problematikker de mål, man kan sætte sig ift. Holocaust-undervisning, eller virker Holocaust-undervisningen omvendt differentierende på elevernes holdning til Israel i dag?

Elias:  Før 1967 dominerede sympatien for Israel som den svage part.
Her overfor stod den kolde krigs syn på araberne som ”socialister” i ledtog med Sovjetunionen – eller som traditionsbundne og tilbagestående samfund under despotiske herskere.

Palæstinenserne blev set som et flygtningeproblem, kun i mindre grad som et politisk problem. Efter 1969 ændredes det p. gr. a. dannelsen af PLO og Arafats fremtræden.

Israels formodede/reelle atombevæbning ultimo 1960erne virkede afskrækkende på de arabiske ledere.

Efter 1967 var sympatien for Israel på retur i nogle befolkningslag i Danmark.

Årsagen er de israelske sejre og erobringen af Vestbredden, Østjerusalem, Gaza og Sinai samt Golan. 

De besatte områder blev af arbejderpartiets ledere betragtet som bytteobjekter: Land for Fred.
Oktoberkrigen 1973 viser Israel som sårbar. Den ægyptiske præsident Sadat benyttede sin delvise sejr som anledning til at slutte fred med Israel.

Bosættelserne i Gaza og på Vestbredden tager først rigtig fart efter det israelske jordskredsvalg 1977.

Operation Dagsværk satte Palæstina på dagsordenen i 1998. Der blev udsendt et undervisningshæfte ”Palæstina ´98”. OD producerede en agitationsfilm med en præsentation af unge palæstinensere, der lignede danske renvaskede gymnasieelever til forveksling. Jeg  arrangerede en studierejse til Israel og Vestbredden med besøg på den tekniske skole i Jericho. Her mødte mine elever palæstinensiske unge, som de virkelig ser ud. Bl. a. piger, der gik klædt i jihab. De lærte radioteknik, mens de unge mænd lærte til automekanikere og elektrikere. Skarpt adskilt i mænd og kvinder. Men mennesker.

Antisemitisme og antizionisme 
 

Den politiske strid mellem israelere og palæstinensere har invaderet Europa og Danmark. Mange danske jøder har familier i Israel og er derfor påvirket af striden; på den anden side er vi danske borgere og har ikke stemmeret til israelske valg.

Men det er svært at isolere sig. Skuddene i Krystalgade i februar 2015 har skabt frygt. Attentaterne i Frankrig.
Mange føler sig så nært knyttet til Danmark, at man ikke kan tænke sig at gøre aliyah og flytte til Israel. Der er splittelse blandt danske jøder overfor de palæstinensiske flygtninge i landet. Nogle har valgt at støtte stop for indvandring. Andre har en religiøst begrundet tolerance overfor de nytilkomne palæstinensere. Bent Melchior har stået for denne tolerance. Der er dannet grupper på tværs: danske jøder og palæstinensere, der laver ting sammen, f.eks. musik. Ungdomsgrupper.

En anden indfaldsvinkel er den israelske fredsbevægelses aflægger i Danmark: New Outlook med bladet UDSYN. HER STØTTER MAN DANNELSEN AF EN PALÆSTINENSISK STAT. Fredsbevægelsen står ganske svagt i Israel, og i Danmark er New Outlook en minoritet.

FN blev skueplads for generalforsamlingsresolutionen ”zionisme is racism” fra 10. november 1975. Den vakte stor vrede i Israel og blandt mange jøder. Danmark, Norge og Sverige stemte imod resolutionen sammen med Vesttyskland, Frankrig, UK og USA.
I december 1991 blev resolutionen tilbagekaldt. Først derefter indledtes fredsprocessen med mødet i Madrid. Men der var sket en skade, som ikke stillede Israel mere positiv overfor FN.