Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Forbrydelse og straf  

  Emnet er centralt for at forstå hvad der er på spil i Processen. Kafka fremstiller Josef K.  som uskyldig og lader ham være uforstående overfor retssagen.
  Opfattelsen af forbrydelse og straf i jødedommen er gennemgået en fuldstændig forandring med erfaringerne efter de nazistiske jødeudryddelser.  Før disse begivenheder var Ezekiels Bog (kap. 18) grundlaget blandt jødiske filosoffer og lærde  for en opfattelse af, at hver enkelt fortjener sin straf på grund af egne begåede synder. Ingen mere skal bruge dette mundheld i Israels Land: "Fædre åd sure druer, og børnenes tænder blev ømme."
  Efter Holocaust afvises ideen om proportionalitet mellem forbrydelse og straf som anstødelig og forkastelig. Stærkt ortodokse rabbinere har ytret sig om de europæiske jøders manglende fromhed og hævdet at det var årsagen til jødeudryddelserne og at Hitler blot var et redskab i Guds plan. Det har rejst voldsomme fordømmelser, og det viser, at moderne jøder er i stand til at gå på to ben: at acceptere moderne historiske og videnskabelige forklaringer på begivenheder og at kunne forholde sig til religiøse tekster på en forsvarlig måde.. Den canadiske reformrabbiner Gunther Plaut mener at "mekanisk gengældelse" som teologisk påstand er umoralsk,  for hvis det var sandt, ville enhver ulykkelig skæbne på forhånd kunne vurderes som straf for synder. (Plaut s. 875,1)