Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Argumentatoren
...han bruger flittigt argumenter for at få diskussionen til at gå i den retning han selv ønsker. Når den Anden forsøger at sige, at han ikke er enig, siger han, at nu skal han forsøge at forklare, hvad det er der er sagen. Han træder et skridt frem mod den Anden og ser direkte på ham. Han begynder med begyndelsen. Han vil gerne beskrive sagen for den Anden på en logisk måde. . Mens han forklarer, vælger han de ting ud, som han mener er de væsentlige.
Den Anden kan ikke genkende situationen helt som han oplevede den, han synes ikke at helheden kommer klart frem. Han synes, at den anden sætter fokus på nogle andre detaljer end dem, som han selv har hæftet sig ved. Men han tier stille og lytter til den anden, der virker så overbevisende. Han tænker, at den anden virker så sikker, at han måske ville være en god leder. Han bruger ord, der gør ham tryg. Han er god til at virke overbevisende. Han er gå god til at bruge de rigtige ord, så han kan vinde folk for sig.
Argumentatoren respekterer ikke den Anden, og den Anden tager ikke kampen op. Begge ved de, at det handler om magt.