Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund1. Dørvogteren foran loven
Foran loven står der en dørvogter. Til denne dørvogter kommer en mand fra landet og beder om adgang til loven.
Teksten indledes i ét hug: Foran loven står der en vogter. Tilsyneladende er det denne dørvogter, der er hovedpersonen i fortællingen. Det bliver ikke afsløret, om der ved den ydre mur omkring loven står andre vogtere - der er i fortællingens univers kun denne ene. Til denne ene dørvogter kommer en mand fra landet og beder om adgang til loven. Spillet imellem de to personer er det centrale i fortællingen. Det hele lugter af det gamle Europa med feudalfyrster, upstairs and downstairs, privilegier, korruption og demokratisk underskud. Og dog er samfundet slet ikke nævnt. Det handler kun om denne ene mand fra landet, der kommer og beder om adgang til Loven. Når Kafka med sin meget ordknappe stil oplyser, at manden er fra landet - så fortæller det at han er fremmed, og at han ikke forstår at begå sig nær ved myndighederne.
Loven er i Kafkas optik ikke en gæstfri vært der kommer ud og inviterer Manden fra Landet indenfor. Gæsten må selv tage initiativet til at komme indenfor. Manden ankommer til noget, som i hans øjne må være magtens centrum. Han beder om adgang til Loven. Han har hørt om loven, men da han ikke er forberedt på vanskelighederne, har han ikke nogen idé om, hvordan han kan skaffe sig adgang til den. Dørvogteren siger, at han ikke kan give tilladelsen. Automatisk indeholder sproget oplysningen om, at der under normale omstændigheder vil være en myndighed, der kan give tilladelsen. Men i denne fortælling findes ikke normale omstændigheder.
Er det rigtigt, at der skal gives en tilladelse? Hvad ville der ske, hvis man udfordrede og ophidsede dem, der er nær ved magten? I et ufuldendt fragment til romanen Processen er hovedpersonen Josef K. i færd med at udøve civil ulydighed, idet han vil udeblive fra et retsmøde. "man plejer ikke at hidse rettens magtmidler på sig," sagde stemmen, som blev svagere og til sidst svandt bort ... "Det er meget uforsigtigt, hvis man ikke gør det," tænkte K., da han gik, "man skal da forsøge at lære magtmidlerne at kende." (Processen, fragmentet "Til Elsa", dansk oversættelse s. 245)
Manden fra Landet har ikke den erfaring med magten, som Josef K. mener at have. Josef K. er jo en uddannet mand fra byen, med et godt job i en bank. Han er vant til at læse og skaffe sig viden om sprog og kultur, han er ordholdende og pligtopfyldende. Og dog kommer han ud i situationer, som han ikke kan overskue. Blot på et højere niveau end Manden fra Landet. Isaak Bashevis Singer har i en fortælling undret og næsten glædet sig over, at de kloge og de mindre kloge når det kommer til stykket ikke overgår hinanden i lykke.