Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
11. Den eneste hindring
I de mange år iagttager manden næsten uafbrudt dørvogteren. Han glemmer de andre dørvogtere, og denne første fore-kommer ham at være den eneste hindring for hans adgang til loven.
Mandens fascination af dørvogteren er sygelig. Han berøver sig selv udblik og handlekraft. Vogteren og Loven træder i stedet for andre værdier og kravet om at stræbe efter at forandre den ufuldendte verden. Forestillingen om Tikkun Olam og at være udvalgt til at redde liv forsvinder i bekymringer for det snublende nære.
Han er blevet hindringen for sig selv, men han er så fascineret af vogteren / faderen, at det opsluger alle hans kræfter. Her kommer den mærkelige sætning midtvejs i fortællingen Foran Loven: Manden forbander "tilfældet" - Er verflucht den unglücklichen Zufall.