Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
13. Lopperne som forbundsfæller
Han begynder at gå i barndom, og da han i sit årelange studium af dørvogteren også har fået blik for lopperne i hans pelskrave, beder han nu også disse dyr hjælpe til med at formilde dørvogteren.
Der er noget latterligt og infantilt over den måde manden tænker og handler. Hans manglende overblik og manglende mål med sit liv får ham til at finde fejl ved sin modstander, dørvogteren. Han har lopper i pelskraven - ha! Han er ikke værdig til at vogte porten ind til Loven. Kan han få disse kryb til at hjælpe sig med at bringe dørvogteren på bedre tanker?
Manden undlader ikke en chance for at trække sig selv ned i selvrespekt. Det, der skulle være målet for ham - at nå frem til en højere erkendelse og nærme sig til retfærdigheden - forsvinder helt ud af hans synsvidde.
De tre egenskaber som ifølge de religiøse tekster er den guddommelige gave til mennesket : kundskab - forståelse - visdom er nu uden for rækkevidde. De tre ord indgår i den daglige bøn morgen og aften, men manden har mistet troen. Ja, han afstår fra at stille Gud til ansvar for sin miserable situation. Men manden fra Landet er ikke en Job. Han har ikke mistet alt, han har ikke givet sig hen, men tvært imod holdt igen. Her sidder manden på sin skammel og tigger lopperne om hjælp!
Er det Franz Kafka, der fuld af selvbebrejdelse ser sig selv kritisere faderen? Er han kommet i tanker om, at faderen en gang sagde: "Den der går i seng med hunde står op med lopper". Det var møntet på sønnens nære venskab med teatertruppen fra Galicien. Disse skuespillere var hans livline til den levende jødiske folkelighed. Kafka har i fortællingen Forvandlingen benyttet krybet som billede på mindreværdigheden hos sønnen i forhold til faderen.