Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund9 ....udeltagende - som store herrer
Dørvogteren anstiller hyppigt småforhør, udspørger ham om hans hjemstavn og om meget andet, men det er lutter udeltagende spørgsmål, sådan som store herrer stiller dem, og han ender altid med at sige, at han ikke kan lade ham komme ind endnu.
Dørvogteren anstiller småforhør ...udeltagende spørgsmål, sådan som store herrer stiller dem. Kafka tegner et billede af mandens underkastelse under et system, som han gradvist accepterer som det naturlige.
Der findes i den jødiske politiske tradition eksempler, der fortæller, at man skal være på vagt over for magthavernes sprog og tilsyneladende interesse. I et afsnit af Talmud - der hører til læsningen på den jødiske hviledag - findes en læresætning til den jødiske politiske tradition fra romersk tid: "Rabban Gamliel [sagde] Vær forsigtig med de mægtige; for de drager kun mennesket til sig, når de selv trænger til ham; de lader som om de er venner så længe, det er til deres fordel, men de bistår ikke mennesket i nødens stund." Gamliel, der var Hoved for Synhedrion i årene ned til Templets ødelæggelse, under fremmedherredømmet, udtrykte en opfattelse, der nok altid vil være aktuel. (Pirke Avot 2,3 i: Siddur s. 166)
Manden forsøger sig nu med at bestikke dørvogteren. Jeg mærker tydeligt Mandens dybe skepsis, når det går op for ham, at dørvogteren betragter sig som hørende til selskabet af de store herrer. Han føler sig som fremmed og uønsket, og han falder i sin egen agtelse efterhånden som han prøver at betale sig til agtelse i dørvogterens øjne. Det udstiller bare hans uforstand - også hvad angår den politiske tradition. Den er vævet tæt sammen med etikken.
Idealet skulle jo være at myndigheden blev gjort uafhængig og utilgængelig for personlig interesse. Men Kafka er tydeligvis skeptisk overfor denne idealisme.