Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Selbstwehr
Tidsskriftet Selbstwehr blev udgivet 1907-1938. Abonnenterne var tysksprogede jøder i Prag. I årene efter krigsudbruddet 1914 strømmede flygtninge ind til Prag fra Østeuropa. Ortodokse yiddish talende jøder fik et voksende behov for læsestof; men sproget i Selbstwehr forblev tysk. Tidsskriftet henvendte sig til det borgerligt etablerede, assimilerede jødiske publikum. Det var her Kafka - stærkt tilskyndet af vennen Max Brod -fik offentliggjort sine fortællinger for første gang. Den korte fortælling 'Foran Loven' blev trykt i Selbstwehr i september 1915. (Carsten Schmidt, 2010 s. 142)
Jeg har i denne serie af essays sat fokus på Kafkas jødiske baggrund. Ved nærlæsning af en række passager i romanen 'Processen' og i den selvstændige fortælling 'Foran Loven' har jeg indset, at Kafka ikke skrev fortællingen med jøder som hovedpersoner, men for et jødisk publikum. Kafka forholdt sig til problemer i den jødiske verden, men gjorde disse almene. Lige som mange af sine samtidige ville Kafka ud af ghettoen - flere årtier efter at ghettoen i Prag var blevet revet ned. Tidsskriftets allerførste artikel i martsnummeret1907 erklærede:
Selbstwehr! Ein stolzer Titel und mehr als ein Titel: Ein Protest und ein Programm.
Ein Protest, eine Kriegserklärung gegen alle Morsche, Halbe, Faule im Judentume
und eine kräftige, vernehmliche Bejahung der jungen, selbstbewussten, keimenden
Kräfte und Bestrebungen im jüdischen Volke (Carsten Schmidt, 2010, s. 139)Programerklæringen kritiserede den ghettomentalitet, som jøder bar med sig overalt. Inspirationen til kritikken stammede fra Theodor Herzl, grundlæggeren af zionismen. Første Verdenskrig stillede prager-kredsen i en vanskelig situation: Hvordan skulle man bekræfte sin nationale loyalitet overfor Østrig-Ungarn, når det var et faktum, at der på den anden side af fronterne befandt sig jøder, der kæmpede i de fjendtlige nationale hære ? Rusland var den nærmeste fjende, og Selbstwehr anså det for et krigsmål at befri de russiske jøder. (Carsten Schmidt 2010, s. 141) Identitetskonflikten løstes ved at antage et højere mål for krigsdeltagelsen.
Russiske jøder var gennem en lang årrække blevet deporteret fra de russiske kærneområder til det såkaldte bosætningsområde Pale i Østeuropa. Presset mod dem bestod tillige i en statsorganiseret kampagne. Det var det zaristiske hemmelige politi, der udsendte propagandaskriftet "Zions Vises Protokoller" med konstruerede, falske anklager mod jøderne for at organisere en verdensomspændende sammensværgelse mod de kristne stater. Det var ligeledes zarens folk, der iværksatte de såkaldte pogromer mod de jødiske befolkningsgrupper. Disse angreb satte bølger af udvandringer i gang. Kafka havde tidligt kontakt til østeuropæiske jøder. Han var tillige inspireret af det yiddishe teater og af den chassidiske folkelige opfattelse af, hvad det ville sige at leve som jøde. Krigsudbruddet forstærkede for ham forskellen mellem de assimilerede vestligt orienterede jøder og de yiddishe ortodokse jøder: Nu fandtes de i gaderne i Prag. Det er et billede, der genfindes mange steder: Flygtningene gør de fastboende utrygge, idet de gamle familier i byen nu frygter for, at de skal blive udsat for hadet fra omverdenen.En kritisk betragtning af Kafkas fortælling Foran Loven falder mig ind: Fortællingens personer er repræsentanter for de indstrømmende flygtninge i Prag og de gamle familier, der sidder inde med privilegierne. Kafka hører til i gruppen af dørvogtere; han har fået tidens højeste uddannelse og han har tilegnet sig landets kulturelle dannelse; det eneste der adskiller ham fra flertallet er hans jødiske herkomst. Han skriver for de tysksprogede jøder. Han spejler sig i billedet af dørvogteren i fortællingen. Hvor fører det os hen i tolkningen af fortællingen?
Kafka skrev bidrag til tidsskriftet 'Selbstwehr'. Sammen med de meget nære venner Felix Weltsch og Max Brod knyttede han sig til kredsen af zionister. De var tilhængere af ideen om, at Europas jøder måtte skabe sig en ny fremtid i den daværende tyrkiske provins Palæstina. På samme tid var Kafka et menneske der havde accepteret præmisserne for at tage del i det moderne samfund: uddannelse, pligt, flid og faglighed. Men han var splittet imellem det moderne liv og den jødiske kultur og han var splittet imellem "at leve og at skrive" (Klaus Wagenbach, billeder, 2009, s. 195 ff.)
Følte han, at han som en veluddannet, moderne person var bedre i stand til at tage skæbnen i sin egen hånd end de mennesker fra hans eget folk, der brød op og flygtede vestpå og mødte uforståenhed og foragt fra de assimilerede jøder? Han lader problemet udspilles i fortællingen 'Foran Loven'. Dørvogteren er afvisende og den nyankomne mand er ikke klar over, hvordan han kan bryde igennem forhindringerne.
Den allegoriske mening med loven understreger han med vendingen, at "et lysskær (..) uudslukkeligt bryder frem gennem lovens dør." I stedet for at gøre Loven til noget med faste regler, giver han plads for tvivlen.