Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Per Kirkeby, Weltuntergang
Kirkebys maleri "Weltuntergang" tårner sig op foran mig i Louisianas udstilling (okt. 2008) og tager pusten fra mig. Det lille billede her på siden kan ikke give forestillingen om maleriets udtrykskraft. Billedets materielle virkning må opleves på stedet. Her kan jeg kun erindre virkningen. Bjælken i Kirkebys billede er en spærring, der kan sammenlignes med den vandrette spærring i Malevitj's billede. Træstubbene i "Weltuntergang" repræsenterer bortryddelsen af Malevitj's bonde: i dette landskab er der intet, der rager op og fylder forgrunden. Der er ingen trøst og håb om livets videreførelse eller blot en slidsom dagligdag. Der er sket en udvandring, mens sporene efter menneskenes udryddelse af skoven står anklagende tilbage. Selv spor af en fortid eller en fremtid med et magtcentrum er borte.
Kirkeby benytter trofast overfor kunsthistorien formularer eller ornamenter, der peger tilbage til en forlængst hensmuldret kultur: De byzantinske bjergformationer i det øverste billedområde bliver en slags utopiske skyformer. De har samme farve som Malevitj's himmelflade. Hvordan nå frem til den fjerne højslette bag klippekammen? Kirkeby giver kun udsigt til den spærrende bræmme af lodrette klippevægge i billedets fulde bredde. De to horisontale elementer: træstammen og klippevæggen forsøger at lede opmærksomheden bort fra forgrundens syv træstubbe. Det gode landskab der borte med de sejlende byzantinske skyer er lige så uopnåeligt og utopisk for os som for Malevitj's bonde og for Kafkas Mand fra Landet.