Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Handelens liderlige gader – Walter Benjamin PASSAGEVÆRKET Walter Benjamins kulturhistoriske klassiker om det 19. århundredes Paris er teori og poesi på én gang. Det er elegant og insinuerende, dunkelt og inspirerende – kort sagt: et værk fuld af fortryllende passager. Kulturhistorie | Anmeldelse af  Dennis Meyhoff Brink Citat En generations ungdomserfaring har meget tilfælles med drømmeerfaringen. Dens historiske skikkelse er drømmens skikkelse. Hver epoke har denne side, vendt mod drømmene, barnesiden. For det forrige århundrede viser den sig meget tydeligt i passagerne. Men mens opdragelsen af tidligere generationer tydede disse drømme for dem i den religiøse undervisnings tradition, går nutidig opdragelse slet og ret ud på at adsprede børnene … Det følgende er et forsøg indenfor opvågningens teknik.   I det 19. århundrede kunne man finde 'handelens liderlige gader' i Paris. Det var glasoverdækkede, marmorsmykkede passager, der løb som guldårer igennem store bygninger. Her kunne man finde tidens mest elegante butikker og købe de mest udsøgte specialiteter. Her kunne man – for første gang – slentre omkring blandt alverdens varer uden at tage hensyn til vejrets luner eller trafikkens støj. Her opstod den kapitalistiske konsumkultur. Den jødiske filosof og forfatter Walter Benjamin brugte i 1920’erne og 1930’erne adskillige år på at kortlægge passagernes glemte verden. Han blev aldrig færdig, så Passageværket er forblevet ufuldendt og fragmentarisk. Alligevel er det berømt for sin usædvanlige inspirations-kraft. Utallige tankevækkende citater henviser til hinanden på kryds og tværs. Og Benjamins egne refleksioner springer ud som eksotiske sprogblomster i citaternes krat. Passageværket er en historisk analyse (eller måske snarere en materialistisk drømmetydning) af forbrugersamfundets fødsel. Varerne, udstillingsvinduerne, reklameskiltene, ja hele det nye interiør, der etableredes i passagerne, skabte - ifølge Benjamin - en ny og særegen atmosfære, som hensatte menneskene i en drømmende, søvngængeragtig tilstand. De samtidige verdensudstillinger - som Benjamin blot betragtede som store passager - fremstod som hver deres fabelagtige Slaraffenland. På en måde var selve virkeligheden blevet et blændværk. Efterhånden begyndte man at dyrke varen som en ny afgud. Passagerne blev varekapitalens templer. Verdensudstillingerne blev valfartssteder til varen som fetich. Med andre ord var de oplyste passager ikke blot arnestedet for den nye kapitalistiske levevis, men også for den mytiske verdensanskuelses genkomst: 'Kapitalismen var et naturfænomen, i hvis kølvand Europa faldt i en ny drømmesøvn, som reaktiverede de mytiske kræfter ...' Nye hastigheder introducerer en ny rytme i livet. Uden ophør falbyder moden nye opsigtsvækkende produkter. Men for Benjamin gentager monotonien i det parisiske moderæs blot monotonien i Dantes Helvede. Er den rasende strøm af nye ting andet end en mareridtsagtig genkomst af det evigt samme? For jøden fremtræder den kapitalistiske drømmeverden slutteligt som et djævelsk blændværk – som en narkotisk fantasmagori, der afholder os fra at vågne op. Bogen afsluttes af et informativt efterord af Benjamin-eksperten Henning Goldbæk, som har påtaget sig det imponerende arbejde at oversætte dette monstrøse værk, som er skrevet på tysk og spækket med citater på fransk. Nu er det alt sammen tilgængeligt på dansk. Det er næsten ikke til at tro, at en så eksotisk funklende bogskat ikke er et blændværk, men den pureste murstenstunge virkelighed. Anmeldelsen er bragt i BogMagasinet nr. 5 (november/december 2007). http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=1015