Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Modtag Loven

Midrash er en tolkning af en bibelsk tekst. Det kan være en mundtlig overlevering, der siden blev skrevet ned og indarbejdet i det omfattende værk Talmud. Det kan også være en moderne fortolkning af en bibelsk fortælling.  Det kan være legender og fortællinger som giver mulighed for nye fortolkninger af den bibelske tekst. Et eksempel på en midrash handler om pagten der blev indgået efter israelitternes udvandring fra Ægypten. Israelitterne stod ifølge teksten i 2. Mosebog "under  Sinaj bjerg". Det tolkes bogstaveligt - at de stod i ørkenen, mens Gud løftede bjerget over deres hoveder. Nå, vi I modtage min lov eller ikke? Hvis ikke, så ville Gud lade bjerget falde ned over deres hoveder. De svarede, de de ville gøre alt, hvad Gud befalede. Man kunne altså spørge, om pagten blev indgået som en frivillig aftale? Men ikke nok med det: den blev indgået med alle dem, der var til stede under bjerget og med alle dem, der ikke var til stede - altså med alle efterfølgende generationer.
    Noget gik galt under indgåelsen af pagten. Guldkalven gav anledning til udøvelse af straf - dvs. drabet på afgudsdyrkerne. Fra da af skete der en skarp afgrænsning mellem autoriteten og folket. Her skete historiens første revolutionære udrensning. (Walzer, 1985. s. 59)

Kafka har skrevet en moderne midrash: I stedet for at lade Manden fra landet hvile i sig selv og sin folkelige tradition lader han ham stå udenfor - dog med en næsten forsvundet erindring om Loven, som han ønsker adgang til. Men efter hånden som tiden går, og han formenes - eller formener sig selv -  adgang til Loven - bliver det tydeligere, at han ikke længere står under bjerget. Han hører ikke til. Her lader Kafka sin egen bedømmelse af sin tids jødedom komme frem. Vestjøderne havde fjernet sig fra det værdifulde i jødedommen. Det var hos østjøderne, at man kunne finde de oprindelige værdier. (Felix Weltsch, 1957, s. 38 ff.)
     Her ligger en skjult replik til Martin Buber. Kafka og Buber havde en fælles sympati overfor østjøderne og specielt den chassidiske jødedom. Buber genfortalte en lang række chassidiske legender - eller midrashim. Der er en af disse der kan minde om Kafkas Foran Loven. I korte træk handler den om Eisik, søn af Jekel i Krakau, der tre gange drømmer, at han får en befaling om at lede efter en skat under en bro, der fører til kongeslottet i Prag. Da han drog til Prag stod der vagtposter ved broen dag og nat. Han bliver efter nogle dage standset af en vagtpost, der spørger ham om hvad han laver der. Eisik fortæller ham om drømmen. Vagtposten ler og siger til ham, at han selv som ung havde en drøm om, at han ville kunne finde en skat under ildstedet i et hus , der skulle tilhøre en vis Eisik, søn af Jekel i Krakau.  Eisik takkede vagtposten og vandrede hjem og gravede skatten op under sit ildsted og byggede en synagoge i byen.

Buber havde fortrøstning til den chassidiske østjødiske folkelighed. Det var den samme Kafka håbede på. Men han havde ikke Bubers optimisme. Han lader sin Eisik ankomme til byporten, men han lader ham ikke møde en vagtpost, der kan sige, at han skal vende hjem og søge netop det sted. Manden fra landet har ikke et sted at vende hjem til.