Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

At tilkæmpe sig et ståsted

   "Alle stræber dog efter loven," svarer sønnen og benytter denne almene sætning til at tilkæmpe sig en plads på et højere niveau i forhold til sin alvidende fader. Det klinger abstrakt og tillært fremmed. Hvad der følger efter dette, er en benægtelse. Det daglige sprog slipper op. Nægtelsen af den videre samtale markeres med et forbud, en definitiv lukning af en vej frem. Oprøreren Kafka forsøgte sig med abstraktionen, forestillingen om en ideel,  højere verden.
    Senere i livet skriver Kafka i en aforisme: Hvad er det du bygger? Jeg vil grave en gang (..) Mit ståsted er for højt oppe" ( Aforismer s. 110)  

Emmanuel Lévinas gør op med ubønhørligheden, når han erklærer sig for en ekstrem humanisme. Det er en sådan ubønhørlighed grafikeren Palle Nielsen skildrer igen og igen i sine angstfulde billeder af storbyen. 
    Fortællingen Foran Loven  slutter med dørvogterens knusende ord:  "Der er ingen andre end dig, der kunne få adgang her, thi denne indgang var kun bestemt for dig. Nu går jeg hen og lukker den."  Det er en replik, der ligger uden for erfaring og fatteevne. Ingen  person ville kunne komme levende tilbage og fortælle sin oplevelse af afvisningen. Er det faderens ord - som i fortællingen Dommen ?

billede: Palle Nielsen: Babel