Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

 Den ramte by: Paul Klee og Kafka

Klee dyrkede det elementære og var optaget af  den "primitive" streg - så umiddelbart kan det være svært at forbinde ham med politiske fænomener. Klee skrev: "Et barn tegner og maler som det tænker. Dets billeder er - når de er rene og ufordærvede - billeder med et indre indhold, en indre søgen efter at forstå verden. De har deres egen lov i deres naturlighed. De peger på fjerne tilstande, som for længst er gået tabt og som kun møjsommeligt kan rekonstrueres." (Giedion-Welcker s. 100) Det nittende århundredes kunstnere drømte om det jordiske paradis - Klee og Kafkas århundrede blev en tid, hvor tabet stod klart. Kafka ledte efter det tabte i chasidernes kultur, Klee ledte med barnets elementære søgen.
    Det er som om magtens stråler kun bevæger sig den ene vej i dette billede. Men de bevæger sig igennem lag på lag af en verden, der er mangfolddiggjort og poetisk. Klee undgår det lodret allegoriske, men pilen var et  symbol i de totalitære bevægelsers våbenarsenal. Var det tidens tegn, var det uafvendelighedens tegn?  Før Klee grundlagde Malevitj  suprematismen. Klee brugte af den, men han gjorde den poetisk. Nærmere de tabte tilstande.
  Kafka skrev hyperrealistisk, samtidigt billeddannende idet han pegede på  det enkelte menneskes tabte bevægelsesfrihed og på hvad magt og ydmygelse kan bruges til.  Kan indbyggerne i Klees ramte by undslå sig for magten og ydmygelsen?

    < Paul Klee: Betroffener Ort, Den ramte by. 1922   -     Malevitj: Kompleks Forudanelse.  1928-32 >