Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Lovreligion
Jødedommen er blevet beskyldt for at være en ensidig lovreligion. 613 love må jøder leve op til. Nok til et helt liv, skulle man synes. Det er den kristne kirkes traditionelle teologiske kritik. Den jødiske religion i skolernes undervisning betegnet som "Senjødedom" og "Gammeltestamentelig religion" - hvilket er et forsøg på at se bort fra jødedommens udvikling op gennem to årtusinder. Her er to eksempler: Den første er loven om "øje for øje og tand for tand". Den anden er loven om den vanartede og illoyale søn (wayward and defiant son, ben sorer umoreh) I begge tilfælde er læsningen af den bibelske tekst sket ud fra modstanderes synspunkt.
Teksterne må læses i deres historiske kontekst.
Loven om at et øje skal betales med et øje og en tand med en tand - eller måske blot erstattes med værdien at et øje og en tand - må ses i forhold til de gamle samfunds grasserende blodhævn, hvor et ødelagt øje kunne sætte en kæde af hævn i gang, som ingen ende ville tage. Loven om øje for øje osv. var derfor historisk et udtryk for, at man bevægede sig hen imod et retssamfund.
Loven om den vanartede søn, der skulle dømmes til stening, (3. Mose Bog 21, 18-21) er blevet fortolket i den rabbinske littertur som en regel, der aldrig var tænkt til at føres ud i sin grusomme konsekvens. Hvordan? Hvis både faderen og moderen sagde det samme til forsamlingen af dommere i byen: