Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
 

Kitaj's metafor for de overlevende 
 

  "THE  JEW, ETC." er det første billede som viser Kitaj's fiktive figur Joe Singer. Han er Kitaj's metafor for de overlevende fra Shoah. Den historiske begivenhed er blevet omformet til et fortsat stridsemne. De traumatiske erfaringer er overført til den nutidig virkelighed. Billedet af jøden i en togkupé billedliggør Diasporaens fysiske og mentale begrænsning. Kupéens stivnede rum overføres til personens indesluttethed i billedet. Høreapparatet understreger isolationen.
   At være på farten, i dette tilfælde om bord på et tog, er i Kitaj's tegnsystem et symbol for den tilstand af hvileløshed som jøderne var i. Billedet af den  vandrende jøde, der bliver drevet fra sted til sted. Det eneste sikre sted at flygte til er tankernes verden."


R.B. Kitaj: "THE JEW, ETC." 1976-79   olie og trækul på lærred, 152.4 x 122 cm

 "Jeg har set mennesker krympe sig overfor denne titel; forfinede kunstkendere, som synes at det er bedre ikke at bruge ordet jøde. Kafka, den største jødiske kunstner efter min mening, nævner aldrig ordet en gang i sit værk, så jeg tænkte, at det ville jeg gøre. Denne kvalme ved navnet, som mange jøder vil genkende og forstå på forskellige måder, berører mig så dybt, så at jeg her givet min jøde et hemmeligt navn: Joe Singer. Nu er det ikke længere en hemmelighed.
   I dette billede, er det min hensigt, at Joe, min emblematiske jøde, skal være det ufuldendte subjekt for et æstetisk udtryk, der viser tilfangetagelse og flugt og endeløs belastende bevægen sig rundt i Galut - hvor han handler ud fra sin egen ufuldendthed. Alle malere er fortrolig med de skæbnekræfter der er nedlagt i det lykkelige tilfælde og andre åbenbaringer og fejltagelser, som opfylder ens malerdage. På den måde har jeg ønsket at udsætte Joe for en malerisk skæbne, der ikke er så forskellig fra det uforudsigelige tilfælde af udspredelse, som er blevet en selv til del i den daglige verden. For eksempel snart vil jeg kunne sætte navne på Joes medpassagerer, dem som man ikke kan se, medmindre jeg maler dem ind i billedet; selv om der ikke er ret megen plads tilbage. Faktisk er jeg begyndt at befolke denne togkupé i min dagbog.
   En af Joe's opgaver drejer sig om en tradition i vort exil, der påvirker dette billede, hvor levende sendebude er optrænet til at være stedfortrædere for bøger, for at bevare en friskhed i undervisningen, så den ikke trues af data eller dogmer. Joe er budbringer-nyskabelsen for min egen personlige adspredelse (Galut), som jeg lærer mere om hver dag. Skildring af ham på hans forsonende pilgrimsrejse er vidne til min oplevelse af det foranderlige eksilvilkår, og dets uvisse kunstneriske vaner og fremtidsudsigter, ligesom i disse smukke linjer om jøder af den katolske Péguy: "Being elsewhere, the great vice of this race, the great secret virtue, the great vocation of this people."
[fortekster af R.B. Kitaj i: Marco Livingstone, oversat af E O T L]