Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Kafka og Henry Moore
Den britiske kunstner Henry Moore blev optaget af tegning under tyskernes blitzkrig. Han tegnede londonerne, der søgte i sikkerhed nede i undergrundsbanerne. Hans interesse for de forenklede, men også ofte forvredne former udvikledes.
Moore var fascineret af den oldgræske archaiske kunst, og det ses tydeligt ved skulpturen "Fallen Warrior", som blev afsløret foran den genopbyggede Coventry Cathedral ved genindvielsen, der hvor Benjamin Britten's War Requiem blev førsteopført. Moore og Kafka har det archaiske til fælles. Den faldne krigers stivnede legeme i kontrast til det runde skjold. Det forvredne mod det geometriske. Moore afæsker formerne deres levende hemmeligheder. Kafka tildækker det underliggende fortabte liv med de præcise detaljers overflade. Moore lader ubærligheden ved krigens ofre forvandles og omformes til menneskelig askese og kontemplation over historiens uendelige gentagne ofre af mennesker. Kafka lader ubegribeligheden af den enkeltes skæbne fortælles, så den fremstår som lysende klar urimelighed, som oplæg til protest mod den Evige, der prises for sin medfølelse og retfærdighed.
I det her gengivne billede tegner Moore Stonehenge (1973). Lyset bryder igennem den smalle sprække. Forventningen om øjeblikkets glimt. Og Moore lever i naturvidenskabens skygge. Astronomernes matematiske beregninger giver nyt liv til monumenter, som ellers nægter at afgive deres meddelelser til den moderne verden. Monumenter, der er stumme, taber ikke mælet. Begivenheden kan forudsiges, alligevel er Henry Moore fascineret af det forventelige, som når moderne mennesker venter på forårets komme. Det er den sorte kunst, der spiller.
Kafkas Manden fra Landet har ikke denne tro på det gentagne under. Han har ikke modet til at ville tro. Men han bukker sig for om muligt at få et glimt af noget indenfor lovens port. Han har en ganske svag erindring om mystikernes fortællinger om Lyset.