Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
7. At sidde på en skammel
Dørvogteren giver ham en skammel og lader ham tage plads lidt skråt for døren.
Når forældre dør er det sønnens pligt "at sidde shivah" og sørge over den afdøde. Han skal sætte sig på en lav skammel som et ydre tegn på sorg. Det er vennernes og familiens pligt at komme til den den sørgendes hus og tale med ham og bringe ham gennem sørgeperioden. Det var meningen, at man skulle afvikle sit forhold til den døde. Den døde var farlig at holde kontakt med. I jødisk folketro troede man på eksistensen af dybbuk'er, ånder, der klæber sig til de levende. Det var ikke ualmindeligt på Kafkas tid, at personer, der forlod jødedommen blev betragtet som afdøde. Så forældrene sad shivah for deres søn eller datter der havde giftet sig med kristne.
Her i fortællingen bliver manden fra landet sat på en skammel - for at vente. Hans lave placering er symbolsk, den giver ham rang af passiv og nedværdiget. Men det er ikke som i tilfældet med en, der har mistet en forælder eller et familiemedlem der har forladt jødedommen. Her hos Kafka kommer der ikke nogen og taler med ham. Han er overladt til sig selv, og han har ikke nogen at dele traditionen med.