Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

K. bliver tiltrukket af fortællingen, men forvirres.

Kafka byggede fortællingen Foran Loven ind i sin roman Processen. Det er langt henne i romanen, at Josef K møder  den gejstlige, der fortæller den for ham. Josef K. bliver opflammet og reagerer straks med synspunktet, at "dørvogteren har altså ført manden bag lyset". Kafka tilføjer, at K er stærkt tiltrukket af historien.
   Kafka lader diskussionen (da. udg. s. 230-236) slutte med, at K.  var " for træt til at overskue alle historiens følgeslutninger...Den enkle historie var blevet uformelig, han ville ryste den af sig."  K. begyndte med at være tiltrukket af historien, men hans engagement i den køles altså ned. Er det fordi det gradvist går op for ham, at der er en skjult hensigt med at den gejstlige "indlægger" ham til at høre den ? Har han fejlagtigt identificeret sig med Manden fra Landet ? Han begyndte med at fokusere på, at dørvogteren må have bedraget Manden fra Landet. Men præsten piller hans retfærdighedsfølelse fra hinanden. Det ender med, at K. indser, at dørvogteren selv er ført bag lyset. Han er enfoldig, han burde tages fra tjenesten. "Du må dog huske på, at den vildfarelse, dørvogteren befinder sig i ikke skader ham det mindste, men manden tusindfold." ( s. 235-236) Det er ikke underligt, at K. føler sig forvirret. Han er jo selv udsat for en uendelig og uigennemskuelig proces, hvor han ikke kan få klart at vide, hvad han er anklaget for. Lige som Manden i fortællingen er han holdt i en uendelig venteposition.
    Den gejstlige har i sin meget skarpsindige udlægning gjort et stort nummer ud af, at dørvogterens opgave var at udføre embedsmandens pligter. Han skulle overholde et sæt juridiske regler. På den anden side beskrives vogteren som enfoldig. "Man siger, at han ikke kender det indre af loven, men kun den vej, som han hele tiden skal skridte af foran indgangen." (Achtung B4) Men hvordan kan en embedsmand, der ikke har en dybtgående uddannelse, udføre et betroet hverv? På den ene side beskriver den gejstlige ham som pligtopfyldende, på den anden side som  enfoldig. Er det overhovedet ansvarligt, at lade juraen indtage så betydelig en plads på bekostning af det personlige ansvar. Det juridiske synspunkt skubbes hen foran det etiske. Det er også K.s kritik, at dørvogteren i sin nidkærhed efter af overholde reglerne mere tjener sine egne interesser end at bidrage til et bedre samfund. Ud fra K.s opfattelse vil hensynet til sandhed og retfærdighed blive skubbet i baggrunden. Det er Manden fra Landet, der bliver holdt borte fra Loven.