Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Det blinde, upersonlige samfund
Maimonides mente, at det var umuligt at overskride grænserne mellem den almindelige mand og de lærde. Ifølge en moderne opfattelse vil det samme menneske have potentialet til både at tro og have indsigt. Kafka vender problemstillingen om. Det er for ham et problem, at der ikke var en ansvarlig gensidighed i forholdet mellem den enkelte og samfundsmyndighederne. Men det er ikke Kafkas sag, at udforme principperne for en velfærdsstat. Det var et problem, at han måtte bøje sig for autoriteter, som skjulte sig og ikke ville afsløre, at lovgrundlaget for deres handlinger ikke længere eksisterede.
"Den moralske evne omfatter også evnen til at modstå, undvige og overleve denne bearbejdning, således at autoriteten og ansvaret for de moralske valg i sidste ende ligger, hvor det lå fra starten: hos det enkelte menneske" Zygmunt Bauman.
Lige meget hvor meget Manden fra Landet anstrengte sig for at tolke teksten: han kunne ikke trænge ind til Loven. Hvis han ville have adgang, måtte han trodse dørvogteren. Kafka var pessimistisk over for det frie valg.