Fra min slyngede vej -  af Elias Ole Tetens Lund

Billedet  er fra 10.maj 1964 (fot. Lars Hansen, Politiken) Det blev bragt i avisen, fordi jeg vandt en rejse ved at skrive om at rejse. Vi var flere unge sammen på tur til en ø i Middelhavet.  Jørgen Leth var på det tidspunkt journalist på Politiken. Han og fotografen Lars Hansen måtte bruge deres ferie på at tage med os. Andre deltagere var en hyggelig fyr, Jes Michelsen, som jeg senere mødte igen. Vi diskuterede en nat og læste Fragmenter af en Dagbog sammen. Jeg tror, at han læste jura og drømte om litteraturen.     1961- 62  landbrugselev et par steder på Midtsjælland (Osted, Sigersted) 1962 - 65 var jeg landbrugselev på Farum Vejgård, Stavnsholt, hos Albert Olsen. Albert var bestyrer på gården. Alberts hustru Åse passede huset og var flittig til at læse med børnene Ove og lillesøsteren Birgit. Sproget var bornholmsk, så børnene blev kaldt "bællane". Familien kom fra egnen ved Splidsgård på Bornholm. Farum Vejgårds jorder blev solgt til byudvidelsen Ellegårdsparken 1970, og Albert måtte finde andet arbejde i industrien. Farum Vejgård er nu ramme om børnehaver.         På nabogården mod vest arbejdede en landbrugselev Henrik Prip. Vi var vist begge to udstationeret via en konsulent Krogsriis på Det kgl. danske Landhusholdningsselskab. På gården over for var ansat en elev, der havde en fantastisk hobby: han var ivrig insektjæger. I sommernætter satte han en stor tragt af hvidt lærred op ude på græsset og tilsluttede en kraftig projektør, der lyste ned i tragten. I løbet af nogen tid kom store natsværmere dumpende ned i tragten og derfra videre ned i et syltetøjsglas med et bedøvelsesmiddel. Om natten præparerede han disse smukke insekter til sin samling. Han fortalte mig, at natsværmerne kunne flyve mange kilometer på en nat. De fulgte de lange rækker af gadelygter og blev tiltrukket af hans projektør.         I vinterhalvåret havde vi en ugentlig dag med fagskole i Slangerup. Transportmidlet var Velo Solex, der havde den fremragende egenskab om vinteren, at der skulle trampes i pedalerne for at komme igennem snedriverne. Så jeg holdt varmen. Der var nogle meget hårde vintre i begyndelsen af 1960'erne.     Lønnen på gårdene var ikke fyrstelig, men logi og fortæring var solid. Jeg spiste hver morgen en tallerken fuld rygende varm havregrød med sukker og mælk. Derefter en bornholmsk spegesild, et blødkogt æg og masser af brød. Det holdt sulten fra døren frem til kl 12.         Albert på Fiat-traktoren Ove sidder på selvbinderen foto fra Ove Dam Falkenbergs familiealbum     Albert Olsen var et usædvanligt menneske: Med fin psykologisk sans og med stor landbrugsfaglig og håndværksmæssig viden blev han en god lærer for mig. En morgen under malkningen kunne vi begge to gå tavse og passe jobbet i et kvarter - kom det højt i 20 minutter. Så begyndte vi at diskutere. Albert elskede at diskutere. På den gode måde, hvor jeg hele tiden blev klogere uden at blive påtvunget noget. Han var jo også klar over, at jeg kom fra et hjem med klaver - og med en fader, der var lektor, og som altid mente at kunne have en begrundet mening om ethvert spørgsmål.     Skæve eksistenser synes nok ikke selv, at de er skæve. Der er ikke nogen, der kan lide eller har brug for at ynkes. (Don't you victimize me!)  Kontrolassistenten, der udtog prøver af mælken til mejeriet, brugte sin fritid på totalisatorspillet på galopbanen. I et hus over for boede en skorstensfejer med mange børn. Han havde aftale med Albert om at hente mælk ved stalddøren hver dag. Men mærkeligt nok ventede han med at hente til mælken havde stået i jungerne nogen tid, men så var der mere fed mælk øverst at tage af. På en nabogård, der var ødegård, syd for gadekæret, boede en mand alene i laden sammen med sine 4-5 antikke Citroën biler og en hund. Albert og Åse inviterede ham til festmiddag juleaften.  For der er ikke nogen, der skal være alene sådan en aften.         Albert og Åse med "bællane", Birgit og Ove (fra Oves familiealbum)     Øst for gadekæret lå en købmandsgård. Der var det godt at gå over i middagspausen og købe cigarer! En dag jeg kom hjem fra en tur hos købmanden var der besøg fra et foderstoffirma. Albert var i gang med at  bære sække op på loftet. Jeg gik ind på mit værelse. Så fik jeg læst og påskrevet. Jeg skulle selvfølgelig været gået med og slæbe. Det kunne blive til kaffepause senere. God lærdom.     Jeg fik min grundlæggende viden om søm og skruer, værktøj og materialer hos Albert. At skæfte en hammer. At skifte oliefilter på en traktor. At male en ladeport. At læske kalk i kulen. At bygge en gig til børnenes ponyhest. At pløje med hest. Udholdenhed og tilrettelæggelse af eget arbejde. At se på dyrene om de var syge eller sunde.         Albert med sønnen Robert, der blev født efter at jeg stoppede på gården.         Der var tid til at gå på aftenskole. Jeg havde lært lidt fransk og kunne nu holde det ved lige. En lærer hed Poul Geleff. Han var meget optaget af Asger Jorn, og vi snakkede godt sammen. En af deltagerne var en ældre mand, der havde et stort snedkeri midt i Farum Hovedgade. Jeg besøgte ham og blev imponeret af hans hjem med de mange gedigne snedkermøbler, han havde fremstillet til sin familie.     Der på gården lod jeg mig uddanne i mit selvvalgte chalutz-projekt med destination Israel. Min forgænger i jobbet var jeg sammen med den første måneds tid. Han købte en gammel scooter, kørte til Grækenland, styrtede scooteren ud over en afgrund, hvorefter han tog med skib til Haifa.          Her sejler jeg på Middelhavet sammen med Jes Michelsen. Selv med to par fødder på pedalerne ville det nok tage nogen tid at nå til Haifa. Det kan jo også være, at Jes ville en anden vej.         Jeg nåede ikke så langt. Mine hænder faldt i laser af det hårde landbrugsarbejde. Jeg måtte skifte kurs og begyndte at læse til student på kursus efter en tur ind om Krogerup Højskole. På højskolen lod jeg mig slå lidt mere ud af kurs: Birthe. Faktisk nåede jeg først til Israel i efteråret 1992. Jeg drømmer stadig om at komme sejlende over Middelhavet til Haifa. På billedet er Birthe og jeg på en øresundsbåd mellem Helsingør og Helsingborg.         ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ Billeder:   Jeg vil takke Ove Dam Falkenberg for fotografierne af Albert Olsen og hans familie   Elias Ole Tetens Lund Skriv til mig på otel@mail.dk